Hvad er Bruneborg-slaget?
✂ Slaget ved Bruneborg – eller ved Brunanburh, som er det angelsaksiske navn, og som bruges i dag – er betegnelsen for en historisk begivenhed og et angelsaksisk digt herom. Digtet findes i fire versioner i forskellige manuskripter til ►Den angelsaksiske krønike, alle fra 900- og 1000-tallet (►Creed 2011, s. 295 f.). Der har også eksisteret en femte version, men den gik tabt ved branden i London i 1731. Digtet er kort, kun op til 73 verslinjer, afhængigt af forlæg.
✂ Det står fast, at der i sensommeren eller efteråret 937 fandt et meget omfattende og afgørende slag sted i England. Digtet beretter om en storstilet national triumf for den engelske kong 👤Athelstan og hans bror 👤Edmund, der sejrede over deres modstandere, som bestod af en alliance af norrøne krigere og skotske gælere med 👤Olaf Guthfrithson (i digtet kaldet 👤Anlaf), 👤Konstantin 2. mac Áeda af Skotland og 👤Eógan eller 👤Owain ap Dyfnwal, konge af Strathclyde i spidsen. 👤Athelstans overraskende sejr kan vanskeligt undervurderes. Historikeren 👤Michael Livingston hævder, at her tog det engelske rige sin egentlige begyndelse, og at det formodentlig var det mest betydningsfulde slag på de britiske øer (►Livingston 2011, s. 22 f.). Tilsvarende mener historikeren 👤Alfred P. Smyth, at det er det vigtigste enkeltstående slag i England før slaget ved Hastings i 1066 (►Smyth 1979, s. 62).
✂ Digtets kendsgerninger er bekræftet af andre kilder. I den oldislandske ►Egil Skallagrimssons saga optræder slaget med andre stednavne, og 👤Anlaf, ikke 👤Konstantin, som konge af Skotland. Den er interessant, fordi synsvinklen heri er islændingenes, ikke englændernes, selv om 👤Egil kæmpede på 👤Athelstans side i slaget. Sagaen rummer bl.a. en meget detaljeret beskrivelse af landskabet, hvor slaget foregik (se også ►Kelly 2011, s. 305-314).
* En lang række latinske kilder skildrer eller omtaler slaget (►Livingston (red.) 2011, tekst nr. 6-8, 11-14, 16-18, 20-22, 24, 26-27, 29-31, 33, 39, 41-43, 45-46, 48-51). Hertil kommer kilder på andre sprog, fx walisisk og anglonormannisk.✂ Mere problematisk er det at stedfæste, hvor slaget udkæmpedes. Flere lokaliteter har været foreslået. Det står under alle omstændigheder fast, at kampen fandt sted i det nordvestlige England. Et sted på Wirral-halvøen lige nord for Wales er for moderne forskning det bedste bud, der både tager hensyn til historie, lingvistik, logistik og folkemindevidenskab (►Livingston 2011, s. 19). Også ældre kilder foreslår, at bynavnet Bromborough (på Wirral-halvøen) kan være en omskrivning af Brunanburh, som betyder Brunas borg (►Livingston 2011, s. 19; ►Cavill 2011, s. 332). På Grundtvigs tid kan det have været udgiveren 👤Edmund Gibsons opfattelse, der var den mest fremherskende. I sin udgave af ►The Anglosaxon Chronicle placerer han Brunanburh ved den skotske grænse nord for Northumbria i England (►Gibson 1692, indklæbet kort).