De store oversættelser og tabet af Norge
✂ I 1816 og 1817 var Grundtvig travlt beskæftiget med blandt andet de to store oversættelser af 👤Saxos Danmarkshistorie og 👤Snorres kongesagaer. Hver især blev de udgivet i tre bind i årene 1818-1823. Oprindelig havde Selskabet for Norges Vel kun bestilt Grundtvig til at oversætte Snorre, men efter bruddet mellem Danmark og Norge i 1814 måtte han revurdere sit engagement i Nordens oldtid. Ifølge fortalen til Saxo-oversættelsen vakte bruddet en voldsom følelse af fædrelandskærlighed i Grundtvig, som bød ham medtage 👤Saxos værk i projektet, da 👤Snorres ikke længere kunne siges at høre til Danmarks historie (Saxo Grammaticus 1818-1823, bind 1, s. XXX). Måske er det en efterrationalisering, men ifølge 👤Flemming Lundgreen-Nielsen findes der i Grundtvig-arkivet belæg for, at bruddet havde denne effekt (Lundgreen-Nielsen 2010, s. 56-63; se desuden ►Johansen 1968 og indledningen til Prøverne, afsnit 2 om tilblivelsen, angående de nærmere omstændigheder).