↩ Det oversatte kapitels beskrivelse af forholdene i Sverige omkring år 1000 er interessant, idet omstændighederne ved magtskiftet fra 👤Oluf Skötkonung til sønnen 👤Anund Jakob minder om situationen i det svenske kongehus i begyndelsen af 1800-tallet. I 1809 var 👤Gustaf 4. Adolf blevet afsat ved et statskup, og hans 30 år ældre farbror 👤Karl 13. valgtes som rigsforstander og efterfølgende som konge. Da 👤Karl 13. ingen tronarving havde, måtte der på ny vælges en fremtidig konge. Først faldt valget på 👤Christian August, et medlem af det danske kongehus, men han døde allerede året efter i 1810. Derpå valgtes franskmanden 👤Jean Baptist Jules Bernadotte, 👤Napoleons marskal, som skiftede navn til 👤Karl 14. Johan og i 1814 erobrede Norge. Både i 1809 og efter 👤Christian Augusts død havde det været på tale, at det danske kongehus skulle træde til og forsyne Sverige med en konge enten ved 👤Frederik 6., prins 👤Christian Frederik eller 👤Frederik Christian af Augustenborg. Det anspændte forhold mellem Sverige og Danmark stod dog i vejen for en sådan løsning. Under den politiske og diplomatiske uro blev det både set som et spørgsmål om, hvilket kongerige der skulle have lov at bestå, og som en mulighed for at forene de tre nordiske lande under én konge (►Barton 1970, s. 320-331).