↩ Grundtvigs syn på Sverige var ikke positivt. Nok havde han ved flere lejligheder forsøgt at mane til forbrødring de tre nordiske lande imellem blandt andet i ►“Julefesten” og ►“Saga om Nor og hans Æt” – begge fra 1809. I 1816 havde han behandlet en verserende teologisk debat i Sverige i artiklen “En mærkelig Røst fra Sverrig” og heri udtrykt ønsket om, at danske præster måtte udtale sig med samme forstand som deres svenske kollegaer. Man kan med andre ord finde positive glimt, men Grundtvigs billede af det svenske åndsliv og især af de svenske herskere var overvejende negativt. Arbejdet med 👤Saxo og 👤Snorre havde givet Grundtvig anledning til at repetere sin dom over den svenske historieskrivning fra 1812, hvor det i ►Kort Begreb af Verdens-Krøniken i Sammenhæng hedder: