Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Pegepind til den ny Abc

Et andet Puds, der falder endnu mere i Øinene, og knap behøver at peges paa, er det Digteren spiller de Smaae, ved at tilstaae mig Anlæg til at blive en meget anseelig Slagter, thi det aabner kun bedrøvelige Udsigter for hvem der i mine Øine ere Kalve, om de saa end imidlertid naaede deres høieste Vext og rigeste Fylde. Intet Under da, at herpaa følger et dybt Suk ved Betragtningen af det korte Livs Julemærker, og jeg skal aldrig nægte, det er mit Haab, endnu som Mand, at opleve den Dag, da de Smaae ere baade døde og begravne, saa Ingen kommer dem mere ihu.