↩ Et saadant er det unægtelig, naar han lader den Lille ►pukke paa, at han er Student, indkaldt til ►anden Examen og begyndende Skribent, thi man veed, at de Smaae sædvanlig sætte en Ære i, aldrig at komme videre end til ►anden Examen, og aldrig at komme videre som Skribenter, end de vare, da de begyndte, ventelig fordi man ikke skal faae Anledning til at tænke, at hvad der voxer er ikke stort endnu, og hvad der gaaer videre, har ikke naaet sit Maal. Denne meer end latterlige Fornemhed, hvorved de Smaae, i al Magelighed, indbilde sig at vinde det Eneste de tragte efter: Skin af Genialitet og fødte Digtere, som ikke duer til nogen ►Verdsens Ting, kunde neppe giøres mere latterlig, end ved at lægges i Munden paa en Pog, der leger Skolemester for en Mand, som, skiøndt han ikke, efter Verdens Dom, har ►spundet Silke ved ►Brødstudier, dog, under dem har spundet, hvad de Smaae vist før skal hænge sig i, end rykke over, og finde, at er det ►Væv, da er det dog en Spindel-Væv, som Fluer ei ustraffede skal ►gantes med.