Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Pegepind til den ny Abc

Forberedelsen er en, vel langtrukken, men høist træffende Caricatur af de Smaaes Manifester, hvori de giør ingen Ting vitterlig, uden at de har bidt Hovedet af Skam, og tør dutte hvem det skal være, som om hver Mand havde vogtet Sviin med dem, og at de har faaet Noget, som ikke smagde godt, men tør ikke sige, hvad de have faaet og hvor de fik det, fordi de veed, at saa leer Folk ad dem, og siger: ja saa! saa det var jer, der fik lidt for nichts wissen! I det Enkelte maa jeg anmærke de drøieste Hip, de Smaa paa en lidt forblommet Maade faae, og et af dem er det upaatvivlelig, at Digteren lader dem i Arrighed byde mig et Par af Clauses, og forlange min Qvittering. Selv de smærreste Smaa vil sagtens finde dette Træk overdrevent, da de neppe vil være bekiendte, at beile til den Infallibilitet, man beviser med Næverne, og finder gien422drevet af Riset, men det skader ikke Effecten, og for dens Skyld tilføier jeg følgende General-Qvittering: