↩ Den antropomorfe beskrivelse af vinteren er også en beskrivelse af Grundtvig. Det er ikke det eneste stik. Grundtvigs primære anke mod kritikken af 👤Ingemann og hovedårsagen til litteraturens krise var, at kritikken og dermed litteraturen var useriøs og barnlig. Begge manglede alvor. For Grundtvig var alvor helt afgørende. Derfor er den lethed, hvormed 👤Heiberg i strofe otte affejede stridens alvor, alt andet end uskyldig: “Saares der nogen, da huske han, Striden / Blot er en Fest, / Smile ved Saaret, og drage fra Siden, / Sadle sin Hest!” (►1817d, sp. 579).