Anledning
✂ “Om historisk Vidskab eller: om Krønikens Begreb” (herefter “Om historisk Vidskab”) udkom den 19. september 1816 i tredje hæfte af ►Danne-Virke, bind 1. Tidsskriftet ►Danne-Virke var Grundtvigs eget, og på nær fire sider stod han selv for alle bidrag. Det udkom i fire bind a fire hæfter i perioden 1816-1819 med i alt 1.564 tryksider. 👤Flemming Lundgreen-Nielsen har givet en overordnet karakteristik af tidsskriftets indhold (►1980, s. 850-856).
✂ En række artikler af overvejende erkendelsesteoretisk karakter er af eftertiden blevet betegnet som ►Danne-Virke-afhandlingerne. Grundtvig gør her op med oplysningstiden, naturfilosofien og den stadig virkende tyske idealisme. Han stiller sig kritisk til materialismen og den i hans øjne tiltagende ateisme og fornuftstro. I stedet sætter han historievidenskaben som den eneste sande videnskab om mennesket og menneskelivet (►Michelsen 1979, s. 27 f.).
✂ Personligt stod Grundtvig i denne tid afsondret fra samtidens intelligentsia pga. sin bibelkristne overbevisning. Han havde ikke haft held til at opnå fast gejstligt embede, og hans ansøgninger om historieprofessorater i Kristiania og København var heller ikke blevet imødekommet. Sidst i 1816 havde han dog endnu ikke afskrevet muligheden for et virke ved universitetet endnu. Studenter ved Københavns Universitet har købt og læst ►Danne-Virke, ligesom Grundtvig desuden havde venner ved det norske universitet, der var ham åndeligt beslægtet bl.a. professor i filosofi 👤Niels Treschow og professor i filologi 👤Georg Sverdrup.
✂ Grundtvig oversatte i disse år de store krøniker af 👤Snorre og 👤Saxo. Desuden skrev han på en revision og videreførelse af ►Kort Begreb af Verdens Krønike i Sammenhæng (1812), der kom i 1817 under titlen ►Udsigt over Verdens-Krøniken fornemmelig i det Lutherske Tidsrum (herefter ►Verdenskrøniken 1817). Artiklerne i ►Danne-Virke er blevet betragtet som Grundtvigs personlige alternativ til den nyere filosofi, som han kritiserer i ►Verdenskrøniken 1817 (►Michelsen 1986, s. 59). I fortalen til denne peger Grundtvig selv på sammenhængen: “Betragtningerne i samme [►Danne-Virke] staae i saa nøie et Forhold til nærværende Bog, at hvem der vil have godt af den, gjør vel i at læse dem med” (s. XXIII f.). Blandt ►Danne-Virke-artiklerne handler “Om historisk Vidskab” om historievidenskabens essens og mål, mens en senere artikel, ►“Om Krønikens Dyrkning”, behandler metoden (se indledningen til denne).
✂ 👤William Michelsen har anført, at de to artikler er lettere at forstå, hvis man kender de grundbegreber i Grundtvigs tænkning, han fremlagde i artiklen ►“Om det Philosophiske Aarhundrede” (►Michelsen 1986, s. 67; se indledningen til ►“Om det Philosophiske Aarhundrede”).