Kong 👤Knud den Helliges Levnet.
Niende Kapitel.
Om Konge-Mødet.
✂ Kong 👤Knud i 📌Dannemark og 👤Kong Olav i 📌Norge satte engang hinanden Stævne og mødtes ved 📌Gøthelven til stor Fornøielse paa begge Sider. Der kom da mange Ting paa Tale imellem dem, naar de samledes, og det gik altsammen meget godt, men saa var det engang de kom sammen, da tog 👤Knud til Orde og sagde til Kong 👤Olav: hør, Svoger 👤Olav! jeg har tænkt paa, at dersom du ikke synes det er Galskab, vil jeg giøre et ►Udenlands-Tog, og hjemsøge et Rige som vi Frænder med stor Føie kan ►giøre Paastand paa, og det er 📌Engelands Rige, thi der har, som du nok veed, mine Forfædre havt meget at sige, ja gjort saadan Fremgang og saaledes faaet Magten, at en af dem, 👤Knud den Store undertvang hele 📌Engelands Rige, saa baade han og hans Sønner herskede derover til deres Dødsdag. Nu vilde jeg gierne have dig, Svoger 👤Olav, til at hjelpe mig i den Begivenhed, og vil i den Henseende 245giøre det Forslag, at enten skal du, som har Skade nok paa Engelsk-Mændene at hævne, være Høvedsmand paa det ►Tog og faae Hjelpe-Tropper af mig, eller ogsaa, hvorvel det er kun et maadeligt Bytte, vil jeg føre an paa fælles Vegne, naar du vil staae mig bi med Hielpe-Tropper. Ja, Kong 👤Knud, svarede Kong 👤Olav, hvad du der staaer og siger synes jeg godt nok om*►Syniz oss vænliga sett. Jeg kan ikke rede mig bedre fra dette Sted, og Meningen maae det omtrent være, men ►vis i min Sag er ieg ikke., forsaavidt man har Prøver paa, at din Slægt har havt Lykken med sig til at vinde stor Ære i det Land, men med min Slægt forholder det sig ganske anderledes, thi den har lidt et Tab der som jeg ikke ►lever den Dag at faae ►oprettet. Lad os kun bare betragte hvad alle Folk sagde da min Fader Kong 👤Harald drog ud, at aldrig var der af 📌Norges Land ►udredt en drabeligere Hær, og det giver Fornuften, at dengang var der i alle Maader langt bedre Raad i Landet til hvad et ►Ledingstog ⓘ udkræver end som nu, thi baade skulde man forgiæves lede efter Følgesvende som de han havde med sig, og der ►feiler endnu langt mere i at jeg er saadan en Høvedsmand som min Fader Kong 👤Harald var. Gik det nu alligevel saa skiævt 246med det ►Tog, ►hvor skulde da jeg faae i Sinde at friste Lykken saa saare og trækkes med nogen om 📌Engellands Rige! Nei, Kong 👤Knud, men da du i denne Sag seer paa vor fælles Ære og Bedste, saa vil jeg flye dig ni Langskibe til Hjelp paa dit ►Tog, og besætte dem med udvalgte Folk, de kiækkeste Karle der er i min Gaard, og ⓘ udruste baade Skibe og Folk saa vel i alle Maader, som om jeg selv fulgde med. Det er, svarede Kong 👤Knud, som man kunde vente, et kongeligt Tilbud du giør mig, det tager jeg ogsaa imod, og ►raade saa Gud for Lykken! Dermed var det da besluttet at Kong 👤Knud vilde drage til 📌Engelland i ►Herrefærd, og hver gjorde sin Gisning om hvad Udfald det vilde faae.
✂ Der kom ogsaa mange andre Ting paa Bane ved Kongernes Samtale, og iblandt andet Forholdet mellem 📌Danmark og 📌Norge i ældre Tider, men det ene med det andet gik af i alt Venskab, og da de omsider skildtes ad og drog hver sine Veie i Sønder og Nør hvor de havde deres Riger, da skedte det med Vennegaver og kiærligt Farvel.