Udgaven
✂ Tekstgrundlaget for oversættelsen er 👤Hans Grams oldislandsk-latinske paralleludgave ►Æfi Dana-Konunga Eda Knytlinga Saga, Historia Cnutidarum regum Daniæ fra 1740'erne, og det er kapitlerne XXIII-LIX, som er oversat. Grundtvig henviser i sine fodnoter både til den oldislandske tekst og den latinske oversættelse (jf. ►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 698). Udgaven blev aldrig fuldendt, men lå ved 👤Hans Grams død i 1748 færdigtrykt med undtagelse af den sidste side af den latinske paralleloversættelse, register, noter og forord. Tekstgrundlaget for den norrøne tekst er en afskrift af en kodeks, der gik tabt under branden i København i 1729 (jf. beskrivelsen af ‘AM 18 fol’ på handrit.is). Den latinske paralleloversættelse var en bearbejdning af 👤Árni Magnússons oversættelse. Udgaven har været svær at tilgå, da hele oplaget med undtagelse af nogle få eksemplarer ifølge 👤P.E. Müllers skildring blev fortæret af rotter og mus på bogtrykkerens loft (►Müller 1820, s. 126).
✂ Grundtvig følger ikke sagaens kapitelinddeling, men lægger flere af dem sammen til større sammenhængende episoder. De følgende af 👤Grams kapitler er lagt sammen: 23-25, 28-29, 33-49, 42-43, 44-45, 46-51, 52-53 og 54-59.
✂ I sin artikel “►Om Scriptores Rerum Danicarum medii ævi” fra første hæfte af ►Danne-Virke gav Grundtvig udtryk for det håb, at ►Knytlingesaga måtte medtages i et kommende bind af det stort anlagte værk ►Scriptores Rerum Danicarum, påbegyndt af Jacob Langebek i 1772 og først afsluttet i 1878. I Grundtvigs øjne ville det være værdifuldt at få “blot en god Text af ►Knytlinge-Saga, næst 👤Saxos den ypperste Bog til den danske Middel-Alders Historie, og i alle Maader en herlig Efterslet paa Daners gamle Mark” (►Grundtvig 1816c, s. 83).