Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Udtog af den gamle danske Riimkrønike

Den Snor som lægges af Strænge tre,
Hun brøster fuld neppelige,
Det siger Viismand foruden Spee,
Om hun lægges læmpelige,
203Jeg lagde en Snor med Alle stark,
Da jeg vandt 📌Sverriges Krune,
Og arved 📌Norge til 📌Dannemark,
At de skulde staae i Lune.*Lune ͻ: Luun, kun Skade at det blev i Lune.
Intet Vold eller Verdsens Magt
Kan de samme Riger beskade
Imeden de blive ved samme Pagt,
Som jeg dem sammen lade;*Lade ͻ: lagde.
Thi raader jeg alle de gode Mænd
Som for de Riger skulde svare,
Ridder og Svende hver og en
I lade dem saa sammen vare!
Lyder paa ingen Uvenners Raad
Som der vil andet raade,
Fordi at det kommer jer selv til Haad
Og Liv og Sjæl til Vaade!
Den hellig og uskyldagtig Eenfoldighed
Lade dem saa sammen blive,
Som er i Personer Trefoldighed,
Som Klerke prædike og skrive!*Man seer let at Rimeren har i de tre forenede nordiske Riger villet see et Billede af Treenigheden, 204Skade at hvad der skulde været Sandhed blev til Løgn, thi forresten er det ganske rigtigt at vi i disse Folkefærd ligesom i hvert Menneske kan finde tydelige Spor af den Usynliges Billede.