👤Christoffer Eriksen.
✂
Jeg kan det nu ►fuldvel forstaae
►►Ihvor en Mand sig vender,
Da vil det ►hannum gierne ►saa gaae:
Ham hænder ►alt som han ►trender►
*Et herligt Ordsprog, der i Klarhed og ►Klem langt overgaaer det sædvanlige: ►som man reder saa ligger man..
✂
Da tusind, trehundred og tyve Aar
Fra Guds ►Byrd ►gangne vare,
Til 📌Dannemarks ►Konning jeg ►keiset var,
At jeg skulde det forsvare.
►Markgreven som var paa 📌Brandenborg
Gav jeg min ►Dotter hin kære,
Og gjorde deres ►Brøllop paa 📌Vordingborg
Med stor Priis, Hæder og Ære.
Til Kloster ►gjorde jeg 📌Knardrup Gaard
Vor Frue til ►Lov og Ære,
►Trettenhundred og tyve paa det sjette Aar
Efter hun ►mon 👤Christum ►bære.
194Siden tog jeg mig saa ondt et Sind,
►Disvær, at jeg ►saa gjorde,
Paa ►Retviished ►lagde jeg ei Vind,
Det ►kærde hver som ►torde.
Ridderskabet lagde jeg mig imod,
Det kom mig lidet til ►Baade,
►Almuen jeg mig beskatte lod
Saare ud over sin ►Maade.
Thi vare de mig imod igien
I alle de Maader de kunde,
De gjorde mig baade Skade og Meen,
►Lidt Godt de deri ►vunde
*Det kalder man ►hverken at holde med Brud eller Beiler, men med Sandheden..
I 📌Taarnborrig grebe de 👤Erik min Søn,
Som jeg lod til Konge ►kese (►keise)
De ræddeds ei ►Tru, de hørde ei Bøn,
De gjorde ►hannum Last og ►Nese
*Last og Næse ►ͻ: Last og Skam..
I 📌Hadersløv sætte de ►hannum i ►Taarn
Han nød ei anden Naade,
Som de havde ⓘ
overlagt det tilforn
I lang Tid mod os ►Baade.
Da jeg fik ►spurgt det gik ►hannum saa,
Jeg tog hvad jeg havde ►rede,
195►Heden til 📌Tydskland lod jeg staae
Om Hjelp og ►Trøst at bede;
Men Danske ►fulde til de Grever to,
Som der i 📌Holsten vare,
👤Geert og 👤Hans, de ►Hellede froe*►Hellede froe ►ͻ: raske Helte. ►freo er frie, uforsagt paa ►Angelsachs.,
At de skulde dem forsvare.
Saa foer jeg igien med tydske Mænd
Til 📌Siæland udi mit Rige,
De vare mig falske hver og en,
Thi maatte jeg ►anden Tid vige*Anden Tid ►ͻ: anden Gang..
Da fik jeg at see ►foruden Drut
*►Drut maae efter Sammenhængen betyde Skiemt eller Falsk, men om Ordets Slægtskab har jeg intet kundet opdage, ►uden maaskee det isl. ►drutr et Vindæg og det ►Angels: ►dry Trolddom, Koglerie, er af Slægten.
Det Gamle sige i deres Tale
►Ravnen hugger ei Andens Øie ud
►Ihvad de skrige eller gale,
Paa begge Sider der da Tydske ►vaar,
Thi vilde de ikke stride,
Thi havde jeg ikke bedre Kaar,
Af Riget da maatte ieg glide.
196Da Danske havde mig drevet ►yd
Med Grevernes Hjelp ►fornævnde,
Mod dem saa vendte de deres Spyd
De mig over dem vel hævnde,
I deres Land droge de ►giennesten ind
Og Jyderne mest, de nørre,
De 📌Gottorp ►belagde med Magt og ►Sind,
Og 📌Hadersløv ►vunde de ►førre.
Der kom Grev 👤Geert og ►stridde ►paa dem,
Og slog og fanged der mange
Han sendte dem til sine Fogeder hjem,
Der havde de Dagene lange.
✂
Siden bleve de tydske Herrers Aag
Danske ►fuldsvart at bære,
De skreve mig til i Brev og Bog
De ►monne det saare ►kære:
De havde der baade Land og Slot
I ►menige 📌Dannemarks Rige,
Og alt det som deri var godt;
Ingen lode de være deres Lige.
De som tænkde at blive ved Magt
Om de kunde mig fornedre,
De Uslinge bleve imod deres Agt,
De kunde dem intet forbedre*De kom ikke bedre i Stand.;
197De som vare ►fuldglade dertil,
At de kunde mig uddrive,
Jeg det ►for Sanden sige vil,
Efter mig lode de først skrive;
De kaldte mig hjem til Lande igien,
At jeg skulde dem ►forsvaare,
For Greve ►Her 👤Geert, deres største Uven,
Fordi de ræddeds ham saare.
✂
Siden jeg da kom i Riget ind,
Som mig vel burde ►med Sande
Det kunde ei gaae udaf min Sind*Jeg kunde ei, som jeg burde, forglemme.,
At de dreve mig af Lande,
Thi lod jeg da giøre et Svogerskab
Med Greven ►paa deres Skade,
Min Søn fik hans ►Dotter i Ægteskab,
Som Hertugen i 📌Saxen før ►hadde.
✂
Siden tog jeg paa et stort ►Uraad
*►Uraad ►ͻ: ►Daarlighed, Utilbørlighed, noget anderledes synes vi at bruge Ordet i Taalemaaden: at mærke Uraad, men det lader ►og kun ►saa.,
I 📌Børlund greeb jeg Bisp 👤Tyge
Og ►sætte en i Fængsel og gjorde ►hannum ►Haad
*►Haad ►ͻ: Haan, Skam.
198Thi lod han sig ei ►lyge
*►Lyge ͻ: lige, nøie isl. ►lika behage, vores ►lie, som at ►lie (►lige) en godt. Han helmede ikke, barede sig ikke, nøiedes ikke.,
Før han kom ud til Pavens Gaard,
Og Riget ►i Forbud sætte,
Det var deri paa otte Aar,
Før det kom ►af den Trætte.
✂
Siden kom ►Tvedragt mellem Greven og mig,
At vi kunde ei fordraves,
Thi drev min Søn hans ►Dotter fra sig
Med hende kunde han ei ►haves
*►Haves ►ͻ: omgaaes, forliges, siger Sammenhængen, men Ordet har jeg ikke truffet..
Paa 📌Lohed mødtes vi siden i ►Kri,
Og Seiren gik ►hannum ►til Hande,
Thi jeg ►hadde mange Tydske deri,
Som ei vilde ►troligen stande.
Saa ►flydde jeg da til 📌Lolland ind,
I 📌Saxkøben jeg greben vorde,
Til 📌Aaleholm ført ►fuldbleg om Kind,
Baade Danske og Tydske det gjorde*Herremændene: 👤ⓘ
Henneke Breyde og 👤Johan Ellemose. 👤Hvitf. ►T. 1 ►F. 458..
199Omsider kom jeg derud med Nød
Til 📌Falster lod jeg mig føre,
Der blev jeg ►giennesten paa 📌Nykøbyng død,
Og siden begraven i 📌Sore.
►Tusinde og trehundrede Aar
Og dertil elleve og tyve►
*Det Aarstal ►staaer sig vel neppe, imidlertid er Tingen endnu ikke afgjort.,
Efterat Guds Søn ►fødder vaar
Jeg vil det ingenlunde lyve.