Grundtvig, N. F. S. Udtog af den gamle danske Riimkrønike

👤Abel.

Jeg haver fornummet at Svig og Fals
Ihvor langt det om ganger,
Det kommer sin Herre igien paa Hals
191Med Drøvelse, Sorrig og Anger.
Der 👤Erik min Broder var slagen ihjel,
Som jeg hannum tænkde for lange,
Til 📌Roeskild foer jeg med det Skiel
Jeg vented mig hans Guld at fange.
Da jeg kom ind som Kisten monne staae,
Bunden med Jernbaand haarde,
Jeg fandt der ei uden en Kappe graa,
Og dertil en Munke-Korde *Korde ͻ: chorda, Snor..
Da jeg havde seet den Kappe graae,
Jeg sørvde vi havde saa kivet *Sørvde ͻ: sørgede.,
Hans Agt fornam jeg der (var?) saa
Han vilde sig i Kloster have givet *Udentvivl er Riimkrøniken ogsaa ældste Hjemmel for Beretningen om hiint 👤Eriks Udsagn og 👤Abels Fangst thi Annalerne synes at have oversat dens Ord, især dem om 👤Abels Sorg, der syndes Rimeren naturlig. 👤Suhms D. H. T. 10 S. 145..

Grev 👤Adolfs Dotter i 📌Holsterland
Som jeg til Husfru hade,
Alt 📌Dannemarks Rige som jeg befand
Gjorde hun en drabelig Skade.
De Brev min Oldefader 👤Valdemar
192Paa 📌Veendens Rige forhvervde
Mod Danske hun saa udydelig var
Paa Had hun dennem fordærvde*👤Suhm omtvivler dette, T. 10 S. 217-18 men paa heel svage Grunde, thi at en stor Deel af de Breve der lyde paa Venden, endnu findes i det 📌schverinske Archiv, beviser vel at 👤Hvitfeld, der taler om alle Brevene, foer vild, men beviser mere for end imod Riimkrøniken og dens Udskriver 👤Petrus Olai, da her nævnes bestemt kun Brevene til 👤 Valdemar 1ste som jo virkelig savnes..

Tredie Aar sin jeg Konning blev*Sin ͻ: siden, Sællandsfaren siger endnu sin, forresten seer man at Riimkrøniken sætter 👤Abels Dødsaar til 1253 ligesom de eiderstedske Annaler S. D. H. T. 10 S. 207.,
Da fik jeg saa i Sinde
Det jeg drog sammen en Hær fuldgiev
Jeg tænkde mig 📌Frisen at vinde;
Men der jeg kom til 📌Egder-Stad *📌Egderstad ͻ: 📌Eiderstæd.,
De Friser mig der da mødte,
De gave mig der fuldondt et Bad,
Mit Blod de der udgødte.
Jeg meen jeg fik den Hevn og Nød
Af Guds retvise Domme,
193For jeg lod slaae min Broder til Død,
Mig selv til liden Fromme.