↩
Min Fader lod jeg slaa ihjel,
Som Danske ►monne mig raade,
For han tog Daab med gudelig ►Skiel,
Og jeg ►ath Riget fast traade
*►Ath traade ͻ: traaede ad, attraaede..
Alle de Folk som troede paa Gud,
Dem lod jeg alle fordrive,
For mig og mine Sendebud
Kunde de med Fred ei blive.
Thi gik det mig ilde ►mangelund,
Imedens jeg ►saa gjorde,
Til 📌Tydskland i en stakket Stund,
Jeg ►trøsver greben vorde*►Trøsver ►ͻ: tregange svarer til det ►Asske ►thryva og det isl. ►thrisvar..
Først gav jeg ►dennem saa meget Guld,
Som jeg kunde ►selver veie,
Naar jeg var i mit Harnisk fuld,
Og ►tu saa meget Sølv at eie*►Tu saa meget ►ͻ: togange saa meget. Jyden siger ►end ►tøs saa møi, som netop vilde slaae til i Verset, og forklarer det omtvistede Sted i ►Jydske Lov ►2 B. 26 K..
Anden ►Tid da jeg ►greben vaar,
171Da ►løste jeg mig ►omdyre
*►Omdyre ►ͻ: ligesaa dyrt. Om er her de Gamles ►Em eller ►Æm, ligesaa, der oftere forekommer i ►jydske Lov, hvor man finder ►æm god, ►æm vel, ►æm nær, ►æm myket, og er almindelig i ►Angel-Saxisken ved Siden af ►efen, Tydskernes ►eben og vores ►even, ►effen og jævn. Meer herom ved Leilighed.,
Da fik 📌Dannemarks Krone et Skaar
Og danske en ►svar ►Hyre
*►Hyre ►ͻ: Byrde. ►Sællandsfaren siger endnu i den Betydning: jeg har min fulde ►Hyre, og den ►Bemærkelse hvori vi nu almindelig ene bruge Ordet nemlig om Sold eller Dagleie, er neppe saa ubeslægtet, som den kan synes, thi de Gamles Huusfolk eller Drabantere, ►hird, hyrd, aad tit Huset op, og Tjener-Hyren i vore Dage kan være ►svar nok..
Den tredie ►Tid jeg ►greben vaar,
Da ►vaar mine ►Land saa arme,
Thi ►hadde jeg den Tid ►bange Kaar,
Til Kvindfolk de mig forbarme,
Fruer og ►Jonfruer og gode Husfruer
Og andre gode Kvinde
De ►løste mig med deres Bøn ►dis bæder,
Saavel bleve de til Sinde.
Thi gav jeg ►dennem saadan Fordeel,
At de maatte siden ►ærve
172►Halver Lod som Broder faaer heel,
►Saa ►monne de det ►forhverve.
Da jeg ►befandt at mig ►saa gik,
Jeg lod ei længer ►dvælje,
Den hellige Troe jeg snart ►undfik,
Og lagde med Gud ►saa ►Fælje.
►Saa gik det mig da vel i Hand
►Ihvor som jeg mig vendte,
Thi fik jeg 📌Norge og 📌Ængeland,
Jeg dem ►at skatte kiendte.
Siden raadde jeg alle danske Mænd
At de skulle dem omvende,
Og tage den Troe som mere var ►sænd (sand)
End den deres ►Fæder dem ►kiendde;
De sagde de kunne ►med intet Skiel
Deres Fæderne-Troe fornedre,
Uden de ►saage (saa) der ►Jertegen til,
At den ny Troe ►vaar bedre.
Der ►vaar hos mig da Keiserens Bud,
►Her 👤Pope ►monne han hede,
Han svarede ►saa, at vil det Gud,
Jeg vil eder Jærtegen ►vede (vide).
Han sætte sig paa sit bare Knæ,
Han bad til Gud den ►mille (milde)
At Han sin ►Miskunds Liggendefææ
Ville ►tee det Folk til ►Ville (Villie)!
173Saa tog han paa sin bare ►Hand
Et gloende Jærn at ►bæret
*►Bæret ►ͻ: bære det, vi sige ►saa endnu.,
Det ►hannum dog ei mere ►brand,
End om det ►kalt havde været.
Siden tog han paa sin bare Krop
En ►sid, bevoxet Pale
*►Pale ►ͻ: ►pallium, Kaabe, Kappe, her vel Skjorte. ►bevoxet ►ͻ: ►væxet, sat i Vox.,
Han stak paa Ild, lod brænde op,
Hans Lemmer vare lige svale.
Da de ►hadde seet de Jærtegen ►tu,
Som Gud Han for dem ►teede,
De ►toge ved Troen af god Hu,
De glæddes, den Naade dem skeedde.
Siden bleve da alle danske Mænd
I christne Troe vel faste,
Rige og Fattige, hver og en
Den ►Heden-Troe de ►kaste,
Da ►vaare gangne af Guds Søns Aar
Nihundred og Firsindstyve,
Og sex dertil, som skrevet staaer,
Jeg vil det ikke lyve.
Derefter toge vi for en ►Sæd
174Om Nogen paa Anden ville ►kære,
Ville han ikke da ►gange derved,
Da skulle han ►sig saa skære
*►Skære ►ͻ: rense svarer til isl. ►skira. Vi har endnu ikke blot skiær ►ͻ: reen og klar, men ogsaa skure ►ͻ: at rense og blanke. Deraf ►Skuremænd i Loven.,
Bære i bar ►Hand et gloende Jern
►Uskadder, og det ei vrage*Vrage kunde til Nød tages i sin nærværende ►Bemærkelse, men betyder dog snarere: kaste, hvilken Betydning ►end er tilbage i Vrag, og stadfæstes ved Ordets Brug i ►Vitherlags-Retten og ►Jydske Lov.
Men giøre dermed sin lovlig Værn
Og være saa siden ►orsage
*►Orsage ►ͻ: ►sagløs, uskyldig, af Sag og ⓘ
Partikelen or ►ͻ: uden, som i Angelsachsisken hyppig findes i slig Sammenhæng.;
Og ikke da ►fikte som før var ►Sæd
Om Sager og om ►Usænde (Usandhed)
For den blev ofte ►slaven ned
Som før ►hadde Skade i ►Hænde.