Udtog af ►den gamle danske Riimkrønike.
(Slutning).
👤Erik Barn.
✂
Den Tid jeg 📌Dannemarks Krone bar
Og skulde en ►Konning hede,
Guds Naades Time da kommen var
Som han vilde Danske da ►vede
*►Vede ͻ: vide, unde..
Jeg takker og ►lover min Skaber og Gud
For ►meg og alle ►Dane,
At Han med sine Sendebud
Os ►kiendde den christne Vane;
Han tog os ud af Djævels Magt
Og lod os til sig vende,
At vi skulde ►hannum med Hu og Agt
Nu dyrke og ►vederkiende
*►Vederkiende ►ͻ: kiende igien, og her kan man lægge Mærke til at det danske ►veder svarer til det tydske ►Wieder igien, ei til ►Wider imod, saasom vederkvæge, vedergiøre ►&c.; og det danske ►veder er i Grunden ikke andet end Præpositionen ved i sin forlængede Skikkelse ligesom under, over, efter. De Ord derimod hvor ►veder har en anden ►Bemærkelse som vederstyggelig og ►Vederpart, ere komne af Tydsken og burde egenlig, som viderværdig skrives med i.,
168Og ei meer bede til Stok og Steen
Som vore ►Forælderne gjorde,
Men til Skaberen Gud aleen
Som os kan fremme og ►forde (befordre).
👤Ansgar ►saa heed det Sendebud
Som Gud lod til os sende,
Han visde os den sande Gud,
Den hellige Troe han os ►kiendde,
Der blev saamangen sund og karsk
Den Tid han Folket ►døpte,
Thi meende jeg saa at han var ►darsk
*►Darsk ͻ: daarlig, dorsk, som bør skrives ►daarsk af Daare.
Som ►delig en Nade sløpte
*►Delig ►ͻ: deslig, slig, ►sløpte er vel slap, gav Slip paa.
Mange fore der ►og Djævle fra,
Saa jammerlig de det ►kiærde,
At de maatte ingenlunde længer da
Udi deres Boliger ►værde
*►Værde maaskee boe, holde Huus og da ►Stammeordet til Vært og Værdskab.,
Da ►vaare ►gangne af Guds Søns Aar
Vel otte hundred og tyve,
Og fire dertil som skrevet staaer
Jeg vil det ikke lyve.
169Men ►først jeg fik i 📌Danmark Magt,
Og skulde der ►Konning blive,
Den christne Troe af al min Agt
Tænkde jeg at fordrive,
Saamangen Kirke lod jeg ►nedslaa,
►Disvær at jeg ►saa gjorde,
Og tog ►dennum Gods og Penninge ►fraa,
►Des ræddeds hver Mand det ►spurgde,
Den unge Keiser Herr 👤Lodevig
Ham lod jeg slaa til Døde.
Og Hertug 👤Brun udaf 📌Brundsvig,
Som han ►hadde været en Jøde,
Foruden Bisper, som jeg lod ►slaa
Med andre Herrer ►smalle,
Tolv Grever med Folk ►der noget dro (drog)
Gjorde jeg af Døden ►svalle.
I 📌Frankerige og 📌Tydskeland
Jeg overvandt alle Stæder,
I 📌Frisen ►skattede mig hver Mand
Saavel ►Povel som Peder.
I tredive og saa sex Aar
Det var ret intet ►minne (mindre)
Jeg 📌Danmarks og 📌Englands Krone ►baar
Og holdt dem ved godt ►Sinne (Sinde).