↩ I 1825 udgav 👤Christian Molbech Rimkrøniken i en ny version. Dette var ikke den folkeudgave, som Grundtvig havde ønsket, men en diplomatarisk videnskabelig udgave med varianter og ordforklaringer til sprogforskere og lærde, som blev udsendt i et mindre oplag i subskription. 👤Molbechs udgave fik Grundtvigs interesse for Rimkrøniken vakt på ny, hvilket affødte en længere anmeldelse, som egentlig var et filologisk rimkrønikestudium, samt et digt om 👤Broder Niels. Begge blev bragt i ►Nyt Aftenblad 1826. Det var sandsynligvis samme år, at Grundtvig foretog en fornyelse af Rimkrøniken, som indebar tildigtninger og omskrivninger af et udvalg af krønikerimene. Disse blev ikke trykt i Grundtvigs levetid, men findes i ►Poetiske Skrifter bind 5, s. 390-406. I 1826 forfattede han også de tre første digte i ►Kong Harald og Ansgar, der har Rimkrøniken som genremæssigt og stilistisk forbillede (►Grundtvig 1826c). Grundtvigs ønske om en fornyelse og ajourføring af Rimkrønikens regenter frem til sin egen samtid, som bl.a. udtrykkes i digtet “►Broder Niels fra Soor” (►1826a, s. 27), bliver til dels opfyldt med udgivelsen af “►Den danske Rim-Krönike” i ►Nordisk Kirke-Tidende fra 1834 (også udgivet som særtryk med titlen ►Pröver af Den Gammel-Danske Rim-Krönike i en ny Skikkelse). Her findes endnu et udvalg af krønikedigte samt to tilføjelser til kongerimene med digtene om 👤Frederik 3. og 👤Christian 7. Det er også her, at Grundtvig kommer med sin opsigtsvækkende udtalelse om, at han har læst Rimkrøniken over 200 gange og kan den meget bedre end sin Bibel (►Grundtvig 1834a, sp. 549 f.).