Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Udtog af den gamle danske Riimkrønike

Den eneste anmeldelse af første hæfte af Danne-Virke 1 blev skrevet af 👤Rasmus Rask og bragt i Dansk Litteratur-Tidende 1816, nr. 30. 👤Rask gennemgår heri første del af Grundtvigs krønikeuddrag, som han finder meget interessant – dog mere sprogligt end historisk, da Rimkrøniken ifølge ham beviser, at det danske sprog har sin oprindelse i islandsk. Flere af Rimkrønikens ord bliver kommenteret på ny, Grundtvigs kommentarer korrigeret med henvisning til islandsk, og 👤Rask nævner tilmed, at “i de tilsyneladende klareste Tilfælde tager man lettelig fejl uden Islandsken” (Rask 1816, s. 477).