Rimkrønikens anliggender
✂ I udtogets indledende og afsluttende bemærkninger samt fodnoter fremsætter Grundtvig sine teorier om Rimkrøniken og dens forhold. Flere af teorierne er blevet diskuteret i eftertiden, men kun få af dem har fået medhold.
Forfatterforholdet
✂ Den teori som handler om Rimkrønikens ophav, har eftertiden givet særlig opmærksomhed. Frem til Grundtvigs tid antog man, at Rimkrøniken var forfattet af munken 👤Broder Niels fra Sorø. Det originale håndskrift eksisterer ikke længere, og Rimkrønike-udgaven fra 1495 har ingen forfatterangivelse. Men i den nedertyske oversættelse findes en dedikation, hvori 👤Broder Niels nævnes (►Toldberg 1959, s. 2). Sorømunken tilskrives desuden værket i 👤Claus Lyschanders ufuldendte oversigt over danske forfattere, Scriptores Danici fra begyndelsen af 1600-tallet, hvilket 👤Jacob Langebek gentager i sin jubeltale over 👤Christian 1. (►Langebek 1749, s. 96). Eftersom udgaven fra 1495 er anonym, mener Grundtvig, at der savnes belæg for at tilskrive 👤Broder Niels hele Rimkrøniken (Grundtvig 1816c, s. 37). Hans teori er derimod, at der har været flere forfattere om at skrive Rimkrøniken i Sorø Kloster, og 👤Broder Niels er blot den, som har lagt sidste hånd på værket og lavet den nedertyske oversættelse til 👤Christian 1. Den nedertyske oversættelse kan dateres til ca. 1477/1478 (►Toldberg 1959, s. V).
✂ Teorien beror på, at der i Rimkrøniken findes tydelige forskelle i ortografi og rimskema samt sprog, poetisk indhold og udtryk. Alt dette “afgiør Sagen”, og ingen kan bilde Grundtvig ind, at “hele den Bog er fra første Færd flydt fra een og samme Pen, eller opkommet i een Mands Hjerne” (Grundtvig 1816c, s. 37). Hensigten med udtoget er at lade disse forskelle træde frem. I de afsluttende bemærkninger nævner han, at han også ville have bragt 👤Christian 1.s digt – som han ikke tillægger meget poetisk værd – “for at Læseren kunde see hvor umuligt det er at sammes Forfatter kunde lagt de fremfarne [dvs. tidligere] Konger saa mange deilige Ord og nette Riim paa Tunge” (s. 204). Udover at Rimkrøniken må være skrevet af flere personer, mener Grundtvig, at den også må være skrevet over flere århundreder (s. 207). Dette samt teorien om forfatterforholdet gennemgår han mere udførligt ti år senere i artiklen “Om den gammeldanske Rim-Krønike” (►Grundtvig 1826b).
✂ Flerforfatterteorien gav ikke genklang i samtiden og har ligeledes efterfølgende været til diskussion. Den blev i 1825 afvist af 👤Molbech (►Molbech 1825, s. IX), og frem til 1930, hvor 👤Johannes Brøndum-Nielsen undersøgte forfatterforholdet i ►Om Rimkrønikens Sprogform og Tilblivelse, havde ingen givet Grundtvigs teori fuld tilslutning. (For en gennemgang af reaktioner mellem 1853 og 1929 se ►Brøndum-Nielsen 1930, s. 28-31). 👤Brøndum-Nielsen tager spørgsmålet om Rimkrønikens tilblivelsesforhold op fra sproglig side og vurderer, at strofen om 👤Broder Niels fra dedikationen til den nedertyske oversættelse er uoprindelig, og at værket kommer af “en Række Sorø-Munke, af hvilke 👤Broder Niels vel er den, der har lagt sidste Haand paa Værket” (1930, s. 96). 👤Hans Brix fastholder dog det traditionelle syn på Rimkrøniken som én forfatters værk (Brix 1936, s. 160). I dag er det almindelige synspunkt, at 👤Broder Niels var den sidste redaktør, og at Rimkrøniken dermed er et værk af flere forfattere (se ►Hermann 2007 s. 394; ►Horstbøll 1999, s. 248 f.; ►Haastrup 1982, s. 98 f.).
Rimkrøniken som historisk kilde og dens alder
✂ Rimkrønikens to hovedkilder regnes for at være ►Rydårbogen (Annales Ryenses) og sammendraget af 👤Saxos ►Gesta Danorum i ►Saxokompendiet (Compendium Saxonis), som findes i ►Jyske Krønike (Chronica Jutensis) (►Toldberg 1958, s. 16). De øvrige mulige kilder oplistes i ►Brøndum-Nielsen 1930, s. 19-22. Rimkrønikens alder er ikke fastlagt, men den anses for at være fra midten eller slutningen af 1400-tallet, og yngste datering er 1478 (►Toldberg 1958, s. 6).
✂ Grundtvig anklager samtidens historikere for at overse og ligefrem foragte Rimkrøniken. Den indeholder ifølge ham “Hjemmelen for Adskilligt, som man kun slet har takket den for, og endda ovenikiøbet lidt som slet ikke er brugt” (Grundtvig 1816c, s. 72). Gennem fodnoterne ved de kristne regenter forsøger han at bevise Rimkrønikens historiske værdi. Han ser værket som ældste vidnesbyrd i flere sager og gør anmærkninger, hvor historikere ikke har givet Rimkrøniken opmærksomhed.
✂ Ifølge Grundtvig er 👤Svend Tveskægs digt den ældste beretning om grænsedragningen mellem Danmark og Sverige samt mødet, som blev afholdt mellem den danske, svenske og norske konge. 👤Suhm kritiseres for ikke at ænse Rimkrøniken, og 👤Ole Worm for ikke at nævne forskellene på kilderne (s. 177). (Kilder til grænseberetningen, som optræder i 👤Svend Tveskægs digt, er behandlet hos ►Regnar 1983). 👤Suhms manglende kendskab til den rimede krønike anmærkes igen ved “👤Erik Eiegod”, hvor Grundtvig mener, at et citat fra 👤Petrus Olais håndskriftsamling (trykt i ►Scriptores rerum Danicarum medii ævi 1, 1772) stammer fra Rimkrøniken og ikke 👤Saxo (s. 179).
✂ At Rimkrøniken skulle være ældre end midten eller slutningen af 1400-tallet, teoretiserer Grundtvig også over. Belægget for dette finder han i, at krøniken må have været kilde for nogle af de latinske annaler. Til 👤Abels digt melder Grundtvig, at “Annalerne synes at have oversat dens Ord” (s. 191), og i udtogets afsluttende bemærkning viser han, hvordan rimet om 👤Erik 5. Klipping kan findes næsten ordret i latinsk form i “►Anonymi chronicon Danicum 1260-1286”, som gengives af 👤Suhm i ►Scriptores Rerum Danicarum Medii Ævi bind 5 (1783). Dette skyldes – ifølge Grundtvig – at annalen har anvendt Rimkrøniken som kilde og ikke omvendt. Annalen, som beskriver Danmarks historie 1260-1286, er sandsynligvis fra slutningen af 1200- eller 1300-tallet, og hvis denne har anvendt Rimkrøniken som kilde, gør dette Rimkrøniken et par århundreder ældre.
✂ Rimkrønikegenren opstod i Frankrig i midten af 1100-tallet med 👤Waces ►Roman de Brut og ►Roman de Rou og kom til Danmark gennem Tyskland i 1300-tallet. Eftertiden har afvist Grundtvigs påstand om Rimkrønikens alder med, at man ikke har kunnet forestille sig Rimkrønikens knittelvers anvendt på dansk i begyndelsen af 1200-tallet. Denne argumentation afviser 👤Brøndum-Nielsen, som gengiver eksempler på knittelvers på dansk i værker fra denne periode (►Brøndum-Nielsen 1930, s. 85). Han tilslutter sig dog ikke Grundtvigs teori om Rimkrønikens alder, da beviset på alderen ifølge 👤Brøndum-Nielsen ligger i sprogformen, som uden tvivl hører til 1400-tallets (s. 86).
Et ældre tryk?
✂ Ordene “Hær begynner then danskæ Krønnickæ well offuerseet oc ræth” findes på titelbladet af Ghemen-trykket fra 1495, og udgaven afsluttes med “Tha wor thene Krønnicke tryckt aff ny / w[edh] Godfrid aff ghemen i Købmanhaffn by” (Toldberg 1961, s. 1 og 161). Med udgangspunkt i disse linjer fremsætter Grundtvig et ønske om en historisk udredning, som skal undersøge, om der eksisterer et endnu ældre tryk (Grundtvig 1816c, s. 35 f.). Ordlyden kan tyde på, at dette eksemplar er en forbedret udgave af et tidligere tryk. Der findes ingen beretninger om en ældre udgave, og betydningen af ordene som værende en henvisning til et ældre tryk er blevet afvist. 👤Toldberg kalder “well offuerseet oc ræth [dvs. rettet]” for reklameord, og 👤Christian Bruun betegner ordene som en forsikring om, at man ved udgivelsen har gjort sig umage – de betyder, at udgivelsen er moderniseret og korrigeret i forhold til håndskrifterne (►Toldberg 1962, s. 55; ►Bruun 1870, s. 66). Ordene “aff ny” betyder egentlig ‘på ny’, men ifølge 👤Bruun er en fortolkning af dette som henvisning til en ældre version tvivlsom, da Rimkrøniken både anvender ordene i betydningen ‘på ny’ og i betydningen ‘fra nyt af’ eller ‘for første gang’ (Bruun 1870, s. 66).