↩ Grundtvig anerkender, at Rimkrønikens gammeldanske sprog og stavemåder kan være vanskeligt tilgængelige for samtidens læsere (Grundtvig 1816c, s. 36). Han foretager derfor en lempelse af ortografien, men bevarer stadig sprogformen, da formålet med udtoget nemlig er at “giøre Bogen, ikke Bogstaverne mere bekiendt” (s. 39). Sammenlignet med 👤Christian Molbechs og senere 👤Helge Toldbergs diplomatariske udgaver (dvs. en meget nøje og ikke-normaliseret gengivelse af originalen) har Grundtvig med sin normalisering lettet læsningen betydeligt (Molbech 1825; Toldberg 1961). Her kan til eksempel nævnes omskrivningerne af ffu til v (‘haffue’ til have), th til d (‘the’ til de), samt oo til aa (‘soo’ til saa).