Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om dansk Poesie, Sprog og Historie

Naar man om disse Ting søger Oplysning hos det saakaldte oplyste attende Aarhundrede, da hører man, at der egenlig intet sligt skal være til, at Poesien er Efterligning af Græker og Romere, Franskmænd og Tydskere, og Rimet en norsk Opfindelse, at Sproget enten er en Mundart af Tydsken eller Islandsken, som kun i Tidens Længde er artet ud, og at tykt Mørke vilde hvile over Fortiden, dersom vi ikke havde Islændernes, Tydskernes, Frankers og Engellænders, ja vel endog Russens Krøniker og Almanakker at tye til. Var det nu sandt, havde vi intet Eiendommeligt i Poesie, Sprog og Historie, altsaa ingen Eiendom i Aandens Verden, da kunde Intet være latterligere end Forsøget paa at bygge et aandeligt 📌Dannevirke, thi deels var det jo at afskiære Bækken fra sin Kilde, deels maatte vi bygge med hvad der var i de Fremmedes Vold; vi kunde derimod ikke giøre klogere end overgive os taalig i vort aandelige Herskabs Haand, og lade det behandle os efter Tykke, thi fødte Trælle kan kun ved Lydighed vorde frigivne, og ere Oprørere, naar de vil sætte sig selv i Frihed, hvilket ei kan skee uden ved at undertvinge Fribaarne, og giver ingen Eiendom men ikkun Rov. 17Jeg tør imidlertid troe at man heri, som i Alt undtagen Maskinvæsenet, tager mærkelig feil ved at følge det attende Aarhundredes Oplysning, og at der er intet af det nyere 📌Europas Folk der har saa store lovlige Besiddelser i Aandens Rige som det Danske, intet Folk der har et saa oprindeligt Tungemaal, saa mærkelige Oldsagn, saa eiendommelig en Smag i Historie og Poesie som det Danske har havt, og maae have, naar det ei skal aandelig døe og forgaae; men er det sandt da er et 📌Dannevirke upaatvivlelig en høistnødvendig Bygning, og er det sjunket, maae det være alle Dannemænd høist magtpaaliggende at det reises igien, ingenlunde til at hindre Samkvem med Udlændinger, men til at værge mod fiendtligt Indfald, og jeg tør sige, som der staaer i Visen saa omtrent: