↩ ►Iver var nu en meget gammel Mand, og det hændte sig som han laae en Nat og sov i ►Lyftingen 368af sit ►Drageskib, at han i Drømme saae en Drage stige op af 📌Østersøen, der glimrede som ►bare Guld, og gnistrede høit i Luften som en flyvende Esse, saa det lysnede fra ham vidt og bredt i omliggende Land, og bag efter ham fløi alle Slags Fugle som findes i 📌Nordens Riger. Derimod saae han en Skye trække op i 📌Norden, med skyllende Regn og en flyvende Storm, Lynild og Glødehagl, og da nu Dragen kom fra Søen flyvende op over Landet, mødtes han med Uveiret og Regnen, og det blev saa bælmørkt at Kongen saae hverken til Dragen eller til Fuglene, men hørde derimod et stort Bulder, ►sønder og vester efter, saavidt som hans ►Herredom gik, og da han nu saae efter sine Skibe, ►syndes han de vare blevne til lutter Hvaler som gik til Søes. I det Samme vaagnede han, lod sin Fosterfader ►Hord kalde frem*Det skal vel betyde at han manede ham op, thi baade maatte han vel tænkes for gammel til at leve, og det Følgende fremstiller ham ganske, som en opmanet Aand, og dette hele Sagn er ►ⓘ upaatvivlelig taget af en gammel Vise., og forlangde en Udtydning paa sin Drøm. De taldes ved paa den Maade at Kongen laae i ►Lyftingen og stak Hovedet ud under ►Tjællingen, ►Hord stod over ►ⓘ Brohovedet oppe paa Bjerget 369og sagde at han var alt for gammel til at udlægge Drømme. Kongen blev vranten og sagde: kom ombord ►Hord!