↩ Nu forlangde Kong ►Iver at man skulde tage ham til Rigsforstander, og alle hvem der boede der i Nærheden, underkastede sig strax, men kort efter kom hans Datter, ►Øde hin Dybsindige, oppe fra Landet med alle de Folk hun havde kunnet sanke, og da ►Iver ikke fandt sig stærk nok paa den Tid til at slaaes med slig en Landehær, ►undseilede han til 📌Sverrig. Om Vinteren efter sankede ►Øde sammen Alt hvad hun kunde af ►Rereks Efterladenskab, baade Guld og andet ►Liggendefæ, og skikkede det til 📌Øe-Gothland *👤Suhm mener at ved 📌Øe-Gothland forstaaes her 📌Gulland., hvorhen hun ►og selv saasnart Foraaret kom, ►stilede sin Kaas med samt ►Harald sin Søn, mange Høvdinger og alt det Gods hun kunde 367føre. Derfra tog hun saa videre ►fort ►østerind i 📌Garderige til Kong ►Radbert som der regierede, af hvem hun ogsaa blevet meget vel imodtaget, og fik Lov og Leide til at boe i Landet med hele sit Følge. Siden beilede ►Radbert til ►Øde, og da baade hun og Søn vare landflygtige fra 📌Siælland, ►syndes hun det kunde nok behøves at ►Harald naar han voxde op, havde Hjelp og ►Tilstød af saa mægtig en Konge som ►Radbert var; derfor tog hun ham ogsaa med Sønnens Samtykke, men der var Ingen som spurgde om ►Ivers Tilladelse. Da nu Kong ►Iver fik at høre at ►Øde var gift igien, fandt han at det var dumdristigt gjort af Kong ►Radbert, saaledes at tage hende uden at spørge ham derom, og sankede desaarsag en Hær sammen over alle sine Landskaber, baade i 📌Sverrig og 📌Dannemark, thi saasnart ►Øde var borte, havde han undertvunget hele det Rige, og saa stor var ⓘ hans Hær at Ingen vidste Tal paa hans Skibe. Derpaa stævnede han med hele denne Flaade til 📌Østerleden og truede med at ►skænne og brænde overalt i Kong ►Radberts Land, og han laa allerede ved Grændserne, i 📌Kareelvigen *📌Kyrialabotn ͻ: 📌den finske Bugt., hvor han agtede at giøre Landgang.