↩ Nu kom da Kongen sin Datter i Tale og fortalde hende baade ►Helges Ankomst og hans Ærende at beile til hende for Kong ►Rerek; hvortil hun svarede, at det kom ligesaalidt nu som før an paa hende, men at hun imidlertid aldrig af egen Drift eller med sin gode Villie gav Kong ►Rerek sin Haand. Da synes jeg det er en urimelig Snak, sagde Kongen, og jeg gad nok vidst hvem du vil have, siden du siger hver Konge som forlanger dig Nei, du sætter mig vel, snart Stolen for Dørren, siden du ►alt slaaer med Nakken ad mine Raad. Aa, svarede hun, det er jo, nu som før, overflødigt at tale med mig om saadanne Ting, da du ►alt i Forveien har fast bestemt hvad Mand jeg skal have, saa det giør ikke Forskiel paa et Haar, enten jeg siger ►Rerek, eller hvem det saa er Ja eller Nei, et bedrøvelige Ægteskab har du beskaaret mig og det faaer jeg finde mig i.