↩ Kun en liden Stund havde Striden varet, før ►Kæmpen ►Ubbe Friser af Kong ►Haralds Hær brød frem og stævnede lige mod Spidsen af ►Rings ►Konge-Rode, hvor ►ⓘ Regnald Radbert stod; men der fandt han ogsaa Mand for sig, thi deri kan man sige var ►Haardt imod Haardt, og det var grueligt at 387see, hvor glubsk de Vovehalse ►tarsk paa hinanden. Der vankede da paa begge Sider Hug, ⓘ hverken faa eller smaa, men saadan en ►Mester-Kæmpe var ►Ubbe, at han ►linnede ikke førend det blev Enden paa Legen at ►Regnald laae for hans Fødder, steen død. Derpaa ►hug han til ►Trygge, og ►gav ham sit Livsbrød, og da ►Alfriks Sønner saae hvor gruelig han ►tog afsted, ►gave de sig begge to om ham, men saa haard en Hals var han, at de faldt ogsaa begge, saa ►vog han ►Yngve oven i Kiøbet, og skiød en saa rasende Fart, at ingen Ting kunde holde ham, og alle hvem der stod i de forreste Rækker, og sprang ei til Side, dem slog han ihjel. Da nu ►Ring saae det, sporede han Folket og raabde: hvad betyder det at een Mand skal raade selv i hele ⓘ min Hær, saadanne Helte som jeg har i Gang, og hvor er ►Stærk-Odder nu henne, som alle sine Dage bar Prisen blandt ►Kæmper? Hov, hov! svarede ►Stærk-Odder, I kan troe, Herre, man har nok at ►tage Hænderne i hvor man er, imidlertid skal vi dog see til at giøre vort Bedste, men rigtig nok er den ►Ubbe en Karl, der kan give en ærlig Mand nok at bestille. Nu, ved det Kongen pirrede ham, saa sprang han frem lige imod ►Ubbe, og der blev en Tvekamp som havde noget at betyde, thi der var 388paa begge Sider baade Lyst og Leilighed til ►Dommedagsslag, ►Stærk-Odder gav ogsaa ►Ubbe en dygtig Skramme, men han fik sex igien, som heller ikke vare daarlige, saa han kunde ikke mindes dengang, han havde havt slig en Karl for sin Haand. Imidlertid kom der saadant et Røre paa Valpladsen at de bleve skildte ad, og nu ►vog ►Ubbe en ►Kæmpe, heed ►Agner, og gjorde saa fremdeles lyst hvor han kom, huggede lige godt med begge Hænder, og ligefra hans Finger-Ender til hans Skuldre var der ikke frelst for Blod. Endelig nærmede han sig ►Telleboerne og da de fik ham i Sigte, sagde de til hinanden: nu behøve vi ikke at ►fare vild i Hæren om Formænd *Deres ►Formænd ►Regnald, ►Trygge ►&c. vare faldne., lad os nu ►tale den gode Mand et lille Korn til med vore Pile! thi jo mindre de Andre giør os, desmere maa vi giøre af os selv og vise vi har Mod i Brystet. Dermed gave de ypperste ►Telleboer sig til at skyde til Maals efter ham, og ⓘ saadanne Skytter vare ►Haarde-Had og ►Roald Taa, at de satte ham to ►Tylter Pile lige i Brystet, saa de Smaafolk gave ham dog nok til at døe af, dengang havde han allerede slaaet elleve ►Kæmper, foruden sexten Andre, deels Svenskere, deels ►Gother, og givet sex af de forreste ►Kæmper farlige Saar.