Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om Krønikens Dyrkning

Vi veed imidlertid, der er forkyndt et Evangelium for Slægten, som lyder saa, at Gud er Kiærlighed, og Sandhed Kiærligheds Eenbaarne, og at saaledes elskede Gud Verden, at han hengav sin Eenbaarne, paa det hver den som 318troer paa ham, skal ikke fortabes men have det evige Liv i Sønnens Troe og Sandheds Kiærlighed. Er det Evangelium sandt, er det sandt at Ordet blev Kiød, og aabenbarede sin Herlighed, som Naade og Sandhed tillige, da er det ogsaa vist at den hele Historie maa vidne derom, og ved Dagenes Ende forklare den store Gudfrygtigheds Hemmelighed at Gud er aabenbaret i Kiød, at Sandhed er aabenbaret ikke som Dommer men som Frelser; men det er ligeledes klart, at saalænge Tiden varer, maae det blive en ubegribelig Hemmelighed ei alene, fordi det naturlige Menneske først paa den yderste Dag kan fuldelig begribe sig selv, men tillige fordi det Overnaturlige slet ikke lader sig naturlig begribe, fordi det Evige – Guddommens Værelse – umulig kan begribes i Tiden men kun i Evigheden.