📌Danne-Virke.
✂
Fra de gamle, glemte Dage
Fra den dunkle Hedenold,
Hvisker ►end i 📌Danmarks ►Sage
Hjertet om den høie Vold,
Som opbygt ved danske Hænder
Skulde ►bold ved Landets Ender
Trodse Fjendens ►Avindskjold.
✂
Ja det staaer med gyldne ►Stave
Ristet dybt i ►Sagas Skjold
At for ►Dans Kiærminde-Have
Altid var en ►Gaade-Vold,
Slægtens hellige Kiærminde
Fjenden aldrig maatte finde;
En Cherub for Haven stod.
✂
2
297
(PS)
Ak! ►vel tit i onde Dage
Sank den gamle ►Dannevold,
Engelen sig svang med Klage
Over Skoven med sit Skjold,
Men han sang dog over Lunden:
Græd! din Engel er forsvunden,
Sjunken er din gamle Vold.
✂
Naar det toned ►saa fra Oven
Og gjenlød i Fuglebryst,
Da veemodig blegned Skoven
Ved Kiærmindens Klagerøst:
“Tømt, udtørret er mit Bæger,
Ingen Dug mig vederkvæger,
Visne maae jeg nu ►paa Stand.”
✂
309
(US)
Naar det Fuglene ►fornumme,
Ynkelig de skreg i Vang:
Ak! saa maae ►og vi forstumme,
Din, Kiærminde! er vor Sang,
Vi kun leve i din ►Aande,
Sjunge ud din Fryd og Vaande,
Og maae blegne, døe med dig.
✂
3Lundens ►vaandefulde Toner
Gjennem Skyen sig opstreed,
Til den ►Hald hvor herlig throner
Idel, evig Miskundhed,
►Kongen hørde Lundens Klage,
Og Cheruben kom tilbage,
Vinked op den sjunkne Vold.
✂
Aldrig ►gaae du os af Minde,
Før vi sees ved Thronens Fod,
298
(PS)
Ægte, fromme ►Danne-Kvinde,
Gamle 👤Thyre Dannebod!
I dit Navn som i dit Minde
Vi vor søde Moder finde
I ►kiærmindelig Gestalt.
✂
Engelen sig havde svunget
Over Lunden høit i Skye,
►Som forgjæves havde ►klunget
►Varselen i Vaabengnye,
►Skjoldung-Ætten, vild, bedøvet,
Havde selv nedtraadt i Støvet
Giærdet for sin grønne Lund.
✂
4Dog, et bedre 📌Danne-Virke
Stod i Aanden under Skye,
Det var dig, du lille Kirke!
►Alterskur i 📌Hedebye!
Der, o der i 👤Ansger-Sognet
Var Kiærminden brat opvaagnet,
Der Cheruben sig opsvang.
✂
Ingen Fugl der var i Lunden,
Som gientog Cherubens Røst,
Dog den fandt i Midnats-Stunden
Svar i Nattergale-Bryst;
310
(US)
Det var dig, 👤Ansgar hin milde!
Som for Lunden være vilde
Øre ►lydt og Tunge sød.
✂
Det var dig som tolked Røsten
Med det klare Guddoms-Ord,
►Med den Englerøst fra 📌Østen
Som forkyndte Fred paa Jord,
299
(PS)
I de Aandens klare Toner
Om den himmelske Forsoner,
Om det aabne Paradiis.►
✂
5Før skal derfor ►og udrinde
►Korsevæld i 📌Isefjord,
Førend 📌Dannemarks Kiærminde
Glemmer dig og dine Ord;
I dit Navn som i dit Minde
Skal hun rørt sin Engel finde,
Som han var i Mands-Gestalt.
✂
Da Kiærminden gik til Kirke,
Knælede paa ►Alterfod,
Høit sig hæved 📌Danne-Virke,
Som et Værk af 👤Danne-Bod;
Trodsede med Port og ►Stænger
Trøstig 👤Henrik Fugle-Fænger,
Bøgen blev ham alt for høi.
✂
Ak! da, fromme ►Danne-Kvinde,
Du bedaget sank i Jord,
Fulgde 📌Dannemarks Kiærminde
Livets ei men Ligets Spor,
Da forfaldt den lille Kirke,
Da forfaldt ►og 📌Danne-Virke,
Faldt for 👤Olav Trygvasøn.
✂
6Bort med Klage, bort med ►Sukke!
Faldet var en Høitids-Fest,
Volden vilde udelukke
►Lundens søde Julegiæst,
Og Kiærminden rørt ham møder,
►Der hun seer ►den Giæst ►paa Gløder
Mod sig gaae► af Kiærlighed.
✂
311
(US)
300
(PS)
►Øde kunde ►Fyrre-Flammer
👤Thyras 👤Fugle-Fænger-Vold,
Dane-Skovens gamle Stammer
Svigted nu som ►Danne-Skjold,
Men Kiærmindens Hjerte-Lue
Blussed op i ►Kors og Bue
Til et helligt Flamme-Hegn.
✂
Derfor, 📌Dannemark! til Lykke
Med dit christne Lundehegn!
Planke-Værket kun i Skygge
►Varslede for Korsets Tegn,
Syng, Kiærminde! 👤Christi Kirke
Er det sande 📌Danne-Virke,
Min Forløsers ►Dannes-Værk.
✂
7O! velsignede Kiærminder,
Blomstrende i ►Danne-Muld!
O! I fromme ►Danne-Kvinder
Med det klare ►Finger-Guld!
►Sjunger om det 📌Danne-Virke
Som i 👤Jesu Christi Kirke
Blev opbygget underfuld!
✂
Gud med ægte Guld kun bygger,
Toner det fra eders Grav,
Han med vore ►Gylden-Smykker
Gjorde Vold paa Hedenskab,
Kiøbde sig Kong 👤Svend af 📌Venden,
Vi fik Arv ►med Unger-Svenden,
Evig er Guds Miskundhed!
✂
Ja, ►tilvisse, ►Danne-Kvinder!
Har I vundet ►Arvegang,
301
(PS)
Lunden, til jer Æt forsvinder,
Kaldes skal Kiærminde-Vang;
Arve skal ►og som Kiærminde
►Markens fromme ►Danne-Kvinde
►Vist ►med 📌Zions Unger-Svend.
✂
8
312
(US)
Denne Arv ei vilde kiøbe
👤Jacobs ►Kvinde-Menighed,
►Guldet skulde 👤Aaron støbe
Til en Afguds-Kalv saa leed,►
Da ►fra Arven den sig kiøbde,
Og til den, 👤Ansgar, du døbde
Dronning 👤Thyra Dannebod.
✂
Men, ak sjunket nu i Gruset
Ligger pruden Kirkevold,
Og vi see i Vaabenhuset
Ikkun Baaren til Kong ►Skjold,
Gubber kun med Stav i Hænde,
Blye og ►blotte Ungersvende
Sørgende ved Baaren staae.
✂
Ak! skal det Bedriften være
Hvormed Livet endes her,
At til Grav med Suk de bære
Minderne om ►Herrefærd!
Oldinger og Ungersvende!
Ak! skal I Bedriften ende
Med saa ynkelig en Færd!
✂
9►Under Landet Snekken svømmer,
Stavnen ►stammer: ►Danne-Skjold,
Tidens Tunge høit berømmer
Snekken fiin fra Hedenold,
302
(PS)
Priser høit den Fugl i Skove,
Der sig paa den danske Vove
Har gienfødt saa mange Fold.
✂
Fugl, som over stærke ►Ribber
Spreder Vinge under Skye!
►Gubbekvad fra 📌Norges Klipper,
Ungdomssang i Bøgelye,
Mødtes ►under Tvilling-Krone,
Døbde dig i ►Tvilling-Tone
Med dit gamle Adelsnavn.
✂
313
(US)
►Stod du da kun op af Døde
For at vinde Martyrnavn,
Var det sidste Aften-Røde
Der ►omglødede din Stavn,
►Fikst du kun de ►Ribber stærke,
►Fikst du kun det ►Tvilling-Mærke,
For at varsle Undergang!
✂
10►Phoenix! ►est du kun opstanden
Af din Aske seierrig,
For at bære over Stranden
Bort din gamle Faders Liig,
Skal for sidste Gang vi skue
Vingens ►røde Gylden-Bue,
Buens ►hvide Tvilling-Tegn!
✂
Skal 📌Ægypten sig til Lykke
Ønske nu med vundet Spil,
Sit ►Osiris-Tempel smykke,
Katakomben lave til?
Skal vor sidste Hvid nu springe
For at du dig kan bortsvinge
Med det dyre ►Myerha-Æg!
✂
303
(PS)
Skal vi, som fra gamle Dage
Saa veemodelig det klang,
Staae med Graad paa Kind tilbage
I den øde 📌Danevang,
Stirre, til os Taaren blinder
Til det sidste Glimt forsvinder
Af vor Fader og vor Arv!
✂
11Nei, du gamle ►Skipper-Barde!
Du ►kanst ei om 📌Danmark spaae,
Ei som ►gule Leoparde
Færdes ►Løven himmelblaa;
►Angul sank i Verdens Havet,
Men paa ►Næs er ►Skjold begravet
Til Opstandelse ►forvist.
✂
314
(US)
Haand paa Værket! Brødre, Frænder!
Unger-Svende rundt i 📌Nord!
►Folder, Gubber, fromme Hænder.
►Hæver Øiet høit fra Jord!
►Lader Suk og Bøn opstige
Over Skye til Himmerige
Om Velsignelse og Kraft!
✂
►Tager, fromme ►Danne-Kvinder,
Frem den gamle Visebog!
►Sjunger! ►vækker søde Minder!
►Hardt de sove, aande dog,
Ja, med sød veemodig Smerte
Føler jeg: i 📌Danmarks Hjerte
Sove Minderne endnu.
✂
12►Beder Gubber! Kvinder, ►sjunger!
Da skal rask fra Haanden gaae,
304
(PS)
►Alt som Bøn og Sang fra Tunger,
Værket som vi pønse paa;
📌Danne-Virke skal saa ►fage
Som i gamle 👤ⓘ
Thyras Dage
Staae ►forklaret op paa nye.
✂
►Kommer hid med Sværd og Spade
Hver en dygtig Ungersvend!
Her paa 📌Voldens gamle ►Stade
Graves maae den op igjen,
Træe og Straa er nemt at tænde,
Guldet Ingen kan opbrænde,
Det kun skjules kan af Støv.
✂
Venner! ►Sagas Ord i Ære!
Skjuler Støvet Sølv og Guld,
►Dannefee det kaldet være,
Naar det dages over Muld!
Skal omsonst, I Ungersvende!
►Saga Skatten os tilkiende!
Skal vi dorske den forsmaae!
✂
13Nei, o nei, med rappe Hænder
►Dannefee vi søge her,
►Gjordede om vore Lænder
Med det gamle danske Sværd,
315
(US)
For dets Glands skal ►Jetter blegne,
For dets ►Eg skal Drager segne
Som os standse vil ►paa Halv.
✂
►Kimer med den store Klokke!
►Seer I ►Luen himmelblaa!
Det er store ►Gylden-Blokke
Paa hvis Grav den leger ►saa,
305
(PS)
Ind i Kirken vil vi bære
Hvad vi finde, til Guds Ære,
Under Sang og Klokkeklang.
✂
►Vogter eder, ⓘ
Ungersvende!
Grueligt er ►Kirkeran,
Baal af ►Baaren vil vi tænde,
Stænke det med Vievand,
Alt det Guld vi kan opgrave
I de Dødes Kirke-Have
Kaste trøstig vi paa Baal.
✂
14Psalmesang og Orgel-Toner
Fylde skal den Kirke-Sal,
Han for Oven Værket kroner,
Fryd dig, Lund og Mark og Dal!
Under 📌Danmarks hvide Banner,
Luttret Guldet sig omdanner
Til en Mur saa favr og prud.
✂
Alle 📌Danmarks fromme Helte
Støbte staae i ►Billedværk,
►Alt som naar de spendte Belte
Med og uden ►Brynjesærk;
Præster som gav Bogen Hæder
►Stande hos i ►Alter-Klæder
Med ►Guldstavene i Haand.
✂
Mangen deilig ►Danne-Kvinde
►Og paa Muren findes maae,
Guld paa Gyldenrok de spinde,
Bære Klæder himmelblaa,
306
(PS)
Intet Guld man paa dem skuer,
Kun omkring dem Guldet luer
Som en Aftenrøde-Krands.
✂
15
316
(US)
Med en Krands af Roser hvide,
Med en Pande engleklar,
Stande ved hinandens Side
Gamle 👤Thyra og 👤Ansgar;
Paa dem vogter Skarens Øie,
Deres vogter paa det Høie,
Og de staae som Englevagt.
✂
I den Mur er Liv og Aande,
Den sig røre kan med Klang,
Raader Bod paa Landets Vaande,
Snoer sig ►trindt om 📌Danevang,
Uden Brøst og uden ►Vanske
Værner den om gamle Danske
Al den Stund den ►troes dertil.
✂
Venner! o, saa lad os bruge
Spaden ►flink paa ►Sagas Ord!
Længer ei skal Dragen ruge
Over ►Dannefee i 📌Nord;
Kan vi Dragen overvinde,
Skal vor Spade ►og til Minde
Staae paa 📌Danne-Virkes Væg.