↩ Hvor der tilsyneladende fandtes købelystne læsere, er tilslutningen blandt de intellektuelle i Danmark iøjnefaldende lille eller helt fraværende. De fleste af tidsskriftets læsere er efter Grundtvigs opfattelse studenter (Lundgreen-Nielsen 1980, s. 851). I fortalen til andet bind forholder Grundtvig sig desuden til, at tidsskriftet slet ikke fængede an i det netop tabte Norge (Grundtvig 1817a, s. [III] f.). Dette giver ham anledning til at revse folk som 👤Christian Falsen og 👤Nicolai Wergeland, hvoraf sidstnævnte i flere polemiske skrifter havde plæderet for en stærk afstandtagen fra fortsat dansk indflydelse i Norge (se fx ►Wergeland 1816). Ellers beklager Grundtvig sin deltagelse i den såkaldte ABC-strid, der begyndte i andet hæfte af bind 2 med angrebet på 👤J.L. Heiberg i “Første Riimbrev. Til Bernhard Ingemann”. Grundtvig gik i brechen for 👤Ingemann og mener, at han er blevet misforstået, og at denne litterære fejde nok havde skaffet Danne-Virke “et Par Kiøbere, men mig adskillige Ubehageligheder” (s. IV f.; om ABC-fejden se indledningen til “Første Riimbrev. Til Bernhard Ingemann” m.fl.).