Grundtvig, N. F. S. Propheten spaaer for sand Hr. Wosemose

Karikaturen

Juristen og sproglæreren 👤Hans Christian Wosemose fik trykt et satirisk indlæg i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn den 2. januar 1816 betitlet “Samtale i de Dødes Rige imellem otte af vore Genier”. Omdrejningspunktet for satiren var egentlig 👤Oehlenschläger og 👤Baggesen, der siden 1807 havde været indblandet i gentagne litterære fejder, men yderligere seks af samtidens forfattere og kritikere, heriblandt 👤Christian Molbech og 👤Knud Lyne Rahbek, blev inddraget i samtalen. Også Grundtvig måtte se sig karikeret i 👤Wosemoses skildring af forfatternes hundeslagsmål i det hinsidige. Ugen efter, den 9. januar 1816, svarede Grundtvig igen med sit epigram, der slår på modstanderens litterære ubetydelighed.