Til KB.DK
Forside / Tekster / Resultatliste / Heimdall. Dansk Nyaars-Gave for 1816

Grundtvig, N. F. S. Heimdall. Dansk Nyaars-Gave for 1816

Grundtvigs Værker

↩ 72

Freden.

(Et Brudstykke 1813).

1

✂ Fædreneland!
Da i Barndoms Aar,
Fædreneland!
Da i Ungdommens Vaar
Paa dine Heder og i dine Lunde,
Ved dine Bække og ved dine Sunde
I dine Vange jeg vandrede ►om,
Ikke da hørte jeg Lyd af ►Kartover
Hvirvle sig hen over Vange og Vover;
Kun da den Jomfru saa ►favr og saa fin,
Kun da Fyrstinden 👤Maria blev din,
Studsende førstegang fik jeg at høre
Ned over Bugten det festlige ►Døn,
Og med min Faders velsignende Bøn
Samled det sig i mit lyttende Øre.
Ellers jeg hørte kun Fuglenes Sang,
Ellers jeg hørte kun Klokkernes Klang,
Hørte kun Brølen og ►Bøgen af Kvæg,
Hestenes Vrinsken og Faarenes Bræg,
Glammet af Hunde og Lyden af Horn,
Leernes Sang over segnende Korn,
73 Bøssernes Bulder til Jagt og til Lyst,
Bølgernes Slag mod den venlige Kyst.

2

✂ Broder og ►Syster paa Field og i Vang!
Følg mig, ja reis paa den tonende Sang
Med mig tilbage
Ind i de ►flygtede Dage,
Did, hvor i Fredens Paulun
Aldrig Trompet og Basun
Kaldte til Kamp,
Hvor det ei tænkdes, at ►Damp
Kunde i 📌Norden forkynde
Blodbad og svovlede ►Brynde.
O! det var Dage, da glade i Sind
Karle kun hvæssed de klingende ►Segle,
Laded kun Bøsse til Ræv og til Hind,
►Bladebygs Hare og pippende Hjeile!
O! det var Aftner, naar sødt over Vang
Klokkerne sendte den venlige Klang,
Kaldte ad Folket paa Mark og i Enge,
Kaldte til Andagt og ►kaldte til Senge!
Fædreland, ja paa din smilende Kyst
Fordum jeg stod og det sang mig i Bryst,
Naar dine Fugle i kiølige Lund
74Kvidrende sank i et sommerligt Blund,
Naar, som med Lyst, under venlige ►Kiøle
Trillende Vove mig ►tykdes at nøle,
Naar det ►saa hen over Vangen fra By
Klinged fra Taarnet saa liflig i Sky,
►Tonede Fred og hiemkaldte til Hvile,
Lokkede ømt til at sukke og smile.
Da var vel ►Timen i Lund og paa Enge
►Livlig at røre de ►stemmede Strænge?
►Timen kanskee, men ei ►Timen for mig,
Maalløs jeg var, naar det sang mig i Barm,
►Greb jeg i Strængen da ►toned kun Harm,
Hult som en Storm over Grave det lød,
Brusede vildt: jeg er død.
Først da fra 📌Axelstad Luerne svang
Høit sig i Sky,
Kom under Vaabnenes Gny
Liv i min Sang.
Ja, da for 📌Dannemarks Smerte
Saaret ►oplod sig mit Hierte,
►Der jeg saae ►Dannebraag svømme
Husvild paa elskede Strømme,
►Der jeg saae Fiendernes Snekker
Skride i ►brammende Rækker,
75Fædres vanærede Navne
Bag paa de røvede Stavne;
Hørte de ►bretske ►Kartover
Buldre paa Bæltenes Vover,
Da ►slog jeg Skialdenes Harpe,
Den haver Strænge af Staal,
Tonerne ere saa skarpe,
►Brage! ja Brag er dit ►Maal:

3

✂ Fædreland! ja jeg har ►leget og siunget
►Alt som naar Sværd ►monne klirre paa Skiold,
Og giennem Buldret en Røst haver runget,
►Alt som en Røst fra din ►Hedningeold.
Altid jeg sang hvad jeg havde i Sinde,
Kamp var min Sang, thi det kiæmped derinde,
Kiæmpe vi maa ►i den løbende Tid
Livet herneden er Strid!
Stride maa Aanden saa saare hernede,
Førend sin Vinge den mægter at brede,
Stride maa Aanden med Vind og med Vinge
Før den til Himlen sig mægter at svinge,
Kun om den Seirendes saarede ►Tinde
Palmer og Evigheds ►Blommer sig ►vinde,
Længe i Kamp sig maa røre vor ►Tunge
76Før den om Freden kan ►værdelig siunge;
Aldrig et Hierte i Kiærlighed smelted
Førend sig Blodet først brusende ►velted;
Hvo kiender Freden og har ikke stridt?
Hvor er den Frelste, som Intet har lidt?

4

✂ Fædreneland!
Naar jeg ►vanker i Vang,
►Vanker i Lund og ved bølgende Strand,
Naar efter Klokkernes Klang
Ikkun forgiæves jeg lytter,
Naar jeg den ►snehvide Gubbe maa see
Famlende ►stryge den vaklende Lee,
Naar jeg fra Kvinden, som holder paa Ploven,
Hører et Suk til vor Fader foroven;
Naar jeg maa høre ►Kartovernes Brag
Dundre saa vredt under Fiendernes Flag,
Naar over Vange og ►Belte
Gienlyd jeg hører af ►Lure og Trommer,
Hvor dine Svende med Russer og ►Pommer
Spende paa Valen det blodige Belte;
Naar over Sund, over Field, over Vange,
Røsten jeg hører af hvislende Slange,
Ikke jeg sørger, fordi du maa stride,
77Sørger kun over, at ikke itide
Ret du ►fornam, hvad der hører til Fred,
At du itide ei streed.

5

✂ Hvad var din Fred, da Kanonerne tav,
Da dine tunge dog ilsomme Snekker
Seilede trygt i de ►brammende Rækker
Rundt paa det bølgende Hav:
Da dine Svende, naar Klokkerne klang
Stævnede hiem fra den kiølige Vang,
Da dine Piger hos Kornet Man saae,
Kun naar de vævre med ►Solhætte paa
►Bunde de ►Nege og reve de Stubbe,
Da Man kun skued den ►snehvide Gubbe
Naar han saae til, om ►og Knøsen var driftig,
Og naar han giætted om ►Sæden var ►giftig,
Talte i Skyggen ved ►Travernes Hob
Venlige Ord med det Gamle i ►Stob,
Da naar det mørkned, paa Hav og paa Kyst
Alting var tyst?

6

✂ Hvad var din Fred i de rolige Dage,
Som du saa ►saare nu ønsker tilbage?
Havde Guds Fred du i Hiertet da inde,
78Stred du i Aanden for Krandsen at vinde,
Takked du Herren i Vang og paa ►Bænk,
Munter og rørt for Hans herlige ►Skiænk?
Bad du om Vagt af Hans hellige Leire,
Bad du om Kraft til at kiæmpe og seire?
Var dig den udvortes Fred kun en Skygge
Af hvad der er, hvor de Salige ►bygge?
Længdes du sukkende efter at flytte
Over i Fredens den hellige Hytte,
I det Paulun, der har Nagler saa faste
At ingen Storme det mægter at kaste,
Ja, i den Englenes Bolig
Som har det Navn, den er rolig,
Hvor uden Graad vi kan smile,
Hvile, som Gud ►monne hvile,
Hvile som Straaler i Soel,
Hvile i Sang for den Eviges Stol?

7

✂ Fædreneland!
Hvad tør med Sandhed jeg svare?
Naar paa den bølgende Strand
Snekker med kostbare Vare
Stævnede hid fra den fremmede Kyst,
Stævnede ►heden og ud i det Fierne,
79Hvad var din Tanke, og hvad var din Lyst?
Naar du beskued de Snekker saa gierne,
Var da din Tanke og var da dit Øie
Vendt imod Ham i det høieste Høie,
Som haver Alting saa underfuldt lavet,
Som giorde Stier for Snekken i Havet,
Som satte Stierner til Tegn i det Høie,
Som lod dem findes af forskende Øie,
Som, medens Steen ►monne synke i Havet,
Haver af Steen dog en Ledsager lavet,
Stenen, der som en urokkelig Tanke
Kan undervise den svømmende Planke?
Spurgde du brat din Ostindiefarer:
Hvad er i 📌Zion *📌Zion er den danske Kirke i 📌Trankebar, og 📌Jerusalem Missionskirken. til ►Tidende nu?
Udskinner Lyset iblandt ►Malebarer,
Vorde de Christne af Navn og i ►Hu?
Sendte du Steen til 📌Jerusalems Mure,
Sendte til Huset du ►Psalter og ►Lure?
Naar under ►Grøden af Jord og af ⓘ Vand
Tyngede ►Byrdinger *►Byrdinger, det er ►Byrdeskibe. styred fra Land?
80Priste du Ham som allene ►opførte
Kornet af Jorden og Fisken i Hav?
Mon det i Hierte dig ►blidelig rørte
At Ham i Haand og ►i Vold du det gav?

8

✂ Fædreneland! jeg er træt af at spørge,
Skamme dig maa du, og dybt maa du sørge;
Ak, thi naar Snekkerne ►komme og ►ginge,
Ønskede du dem kun Lykke og ►Vinge,
For at du kunde med Guldet i Skrin
Klædes i dyrebart Lin,
Kunde i smykkede Sale
►Prange og prale,
Kunde dig lystig ei lædske,
Nei kun ⓘ beruse i brusende Vædske.
Tænkte du andet, naar Snekkerne ►svam,
Kløved med Kiøle de mægtige Vande?
Ja naar de ►taklede ►foere med ►Bram
Mellem din Kyst og de fremmede Lande,
Fyldte hovmodige Tanker dit Hoved,
►Søguttens Diærvhed og Snilde du ►loved,
Løfted som Menneske stolt dig paa Taa,
Tænkte: hvad Kløgten og Kunsten formaae!
De have tømret det mægtige Roer,
81De ►funde Naalen, som peger mod Nord,
De kunne trodse med ►Knæer og ►Boldte
Bølgerne stolte:
De holdte Skib fra at ►gange til Grunde,
►Der de til Grunden med Anker det ►bunde.
Saaledes sang du til ►Mandevids ►Priis,
Glemte den Herre, som ene er viis,
Ham som bød Egene voxe i Skoven,
Ham som bød Træet at ►svømme paa Voven,
Som lærte ►Støvet at tømre og tænke,
Roret at dreie og Skibet at ►lænke;
Ham, som kan ►byde den brusende Vove
Bryde de stærke, ►forhudede Bove,
►Henveire Stavne og ►Stænger og ►Rær,
Knuse de Kiøle paa Bølger og Skiær;
Ja naar det randt dig i Hu
Han var i Stand til at knuse
►Brat dine svømmende Huse,
Gøs du med Gru.

9

✂ Naar dine Karle med blinkende ►Segle,
Naar dine Piger med Rive og ►Leile,
Vandrede hiem fra de meiede Vange,
82Hvad var paa Tale, og hvad var i Sange?
►Giækkeligt Ord og ►letfærdige Skiemt,
Eder og ►Bander, men Herren var glemt.
Naar med sin Stav den ►graahærdede Gubbe
Stod mellem ►Nege i visnende Stubbe,
Hørte da rolig han Røsten:
Graaskiæg! du ►hvidner til Høsten.
Løfted han ►trøstelig ►dummede Øie
Op mod det Høie,
Lagde andægtig han Hænderne sammen,
Sagde han ►blidelig: Amen!
►Saaet jeg haver med Graaden hernede,
Negene staa mig deroppe ►tilrede,
Staven jeg kaster, og reiser mig glad
►Bærer min Neg til Jerusalems Stad.
Ak! det var sieldent, o Fædreneland!
Gubberne sørged paa Gravenes Rand
Ønskede ►daarlig tilbage
Ungdommens flygtige Dage
Vidste mod Døden ei levende Raad
►Ak, thi de saaede ikke med Graad,
Saaed med Latter som Daarer
Og skulde høste med Taarer►.

10

✂ 83Fædreneland! naar om Helligdags Morgen
Klokkerne klang,
Mon du dig ►laved i Hytten og Borgen
Aarle til Gang?
Og naar det ringede sammen
Flokkedes da dine Børn med Gammen,
Vrimled fra Stier og Gader
Gamle og Unge i Kirkerne ind?
Fyldte med Andagt i Sind
Skarerne Stole og ►Stader?
►Svunge sig høit udi hellige Psalmer
Hjerterne glade fra Jord?
Stirrede Aanden paa Evigheds Palmer
Sænkede Siælen sig dybt i Guds Ord?

11

✂ Oppe og nede
Kirkerne stande paa Field og paa Hede,
Høit imod Sky,
Taarne sig løfte paa Mark og i By;
Fædreneland!
►Vare de Kirker ►alt øde og tomme,
Raabte du jublende: jeg er i ►Band,
Da var din Tid i et Øieblik omme,
O, da var jeg mellem Skjalde
84Armeste Mand,
Harpen af Haand maatte falde,
Strængene briste ►paa Stand.
Gud være lovet! ►end oppe og nede
Stige fra Field og fra Vang og fra Hede
Sukke og Psalmer
Did, hvor de evige Palmer
Voxe paa Helligdoms Field
Grønnes ved ►Paradisvæld,
Og over Fuglene glade
Brede de venlige Blade,
Kiøle hver 📌Edens Indbygger
I deres liflige Skygger.
Ja, mellem dem, som i Tummel og Vrimmel
Har over Verden ►forgiættet Guds Himmel,
►Ganger en Skare endnu,
Skare af Mænd og af Kvinder,
Som kommer ►stundum ihu
Hellige Minder;
Ønsker med Sukke tilbage
Barndoms Dage,
Tænker paa Fædrenes Tro,
Mindes de Mødre saa fromme,
85Ønsker, naar Timen er omme,
Til dem at samles i salige Ro.
Derfor til Toner saa skarpe
►Slaaer jeg min Harpe,
Derfor det Milde og Strænge
Maae sig i Tonerne ►mænge.
Troende vilde jeg trøste,
►Rørlige vilde jeg ryste,
Sovende vilde jeg vaagne
Vække, som ►Hedin og ►Hogne
Om deres ►Hildur til Strid.

12

✂ Klokke, naar med dine ►Klukke
Sødt du til Hvile indbød,
Hørde du ei giennem ►Glugge
Hvordan det lød:
For mine Agre og for mine Kunder
For mine ►Øxen og for mine Faar
Og for den Kvinde jeg tog mig i Gaar
Fattes til Hvile mig Stunder?
Hørde du ei at med liderlig Sang,
Flokken forhaaned dit ►Kluk og din Klang,
Hørde du ei at de ►ginge paa Raad
Hvordan det bedst kunde ►falde i Traad,
86Saa dine faldende Huse
Kunde dig dæmpe og knuse?

13

✂ Fugl! du som haver i Kirken din Rede,
Du som saa vidt ►monne Vingerne brede
For paa de Døbte i Aand at neddale
For dem i ►Lignelse klart at afmale
Hvordan sig Hjertet maa ►skabe og tee
Naar det sin Frelser vil ►kiende og see!
Hellige Due
Under den hvælvede Bue!
Saae du paa ►Stader og ►Sæder
Ikke saamangent et Sind,
Som uden Helligdagsklæder
Sneg sig derind?
Var ikke ofte det syngende Chor
►Klingende Bieldre og lydende Malme?
Klang under Hvælving ei mangen en Psalme
Som du ei kiendte paa Tone og Ord?
Mærked du ei paa saamangen en Tale,
Præsten forglemte, at over hans Stol
Svævede du med den hellige Sol,
Bad dig ei længer paa sig at neddale
Vilde kun det, som du ei kunde virke
Uddrive Dig af dit Ord og Din Kirke.

14

✂ 87Fædreneland!
Hvad var din Fred i de rolige Dage
Som nu saa ►saare du ønsker tilbage?
Hvad er vor Fred, naar vi glemme
Huset, hvor Freden har hiemme?
Hvad er vor Fred, naar vi grue,
Gyse for ►Kirkegaards Stue?
Havde du Fred, ►der de verdslige Lyster
Tumlede dig mellem Synder og Kyster,
Ja, medens Lyst imod Lyst
Stred i dit Bryst?
Frænder i 📌Nord! baade unge og gamle,
Vilde engang I dog Tankerne samle
Fred har vi havt, thi saa dybt i vort Bryst
Ligger en Længsel og ►luer en Lyst
Efter den søde, velsignede Fred.
►Aldrig for Guld dog mon græde
Hvo som af Guld ikke veed►,
Dog græder nyfødte Spæde
►Alt efter Fred;
Dog er det Freden vi søge
►Aarle ved Moderens Bryst,
Søge i Leg og i Lyst,
Mellem de ►tonende Bøge.
88Og paa den ►blommede Eng,
Søge paa Land og paa Vove
Søge den ►og naar vi sove,
Sove i Sind eller Seng.
Fred har vi havt, thi vi ►have dens Minde,
Freden er tabt, ak, hvor er den at finde?

15

✂ Blinkende Malme fra Gang og fra Leie
Raabe saa høit: vi har Freden i Eie,
Graver og banker med Hakke og Hammer
Løser os ud af det bælmørke Kammer!
Naar I os giemme, og naar I os eie,
Da har I Fred, som vi her i vort Leie.
Fædreneland!
Var ikke Mandtallet stort,
Som blev ►forgiort,
Ja blev fortabt ved de Biergtroldes ►Gand?
ⓘ Var det dem ⓘ nok,
At de i Flok
Stævnede rundt paa det bølgende Hav,
Pløied i bundløse Grav,
For i dens Furer at sanke
Malmene blanke?
Saae du dem ikke som Diævle ►begrine
89Fattigmands Taarer og Negerens Pine,
Naar kun for Øre dem Biergtrolden sang,
Guldstøvet glimred, og ►Kronerne klang?
Ja udi 📌Nord
Skarer for Guldet fra Gud sig forsvor,
Stolte Paladser opstod,
Murede op i de Fattiges Blod;
Sale sig smykked med røvede Bytte,
Enkerne hyled i plyndrede Hytte;
Barmen de sloge og Hænder de vreed,
Det var den gyldne ►høilovede Fred.

16

✂ ►Kiødelighed, som en blussende Kvinde
Staaer i de yndige Dale
Staaer i de ►glimrende Sale,
Vinker os som en Veninde,
Rosen er malet paa blussende Kinder,
Roser i Krands sig om Tindingen ►vinder,
Roser hun byder til Belte og Krands
Tryller hver Sands.
Smilende synger den fristende Kvinde:
►Kommer til mig, jeg er Fredens Gudinde,
Springer og spøger, og nyder og higer!
Favner I Svende de blussende Piger!
90Hviler ⓘ I Piger i Svendenes Arm!
Løser kun op for den bankende Barm!
Plukker de Roser som vinke i Vaar
Nyder de flygtige Aar!
►Kommer til mig baade Unge og Gamle!
Jeg vil til Fryd eder samle
Jorderigs ►Fedme, som fryder og styrker,
See, den tilhører min Dyrker,
Saften af Druer, o see hvor den blinker!
Skummende Bæger, o see hvor det vinker!
Tømmer og klinker!
Klinker og synger!
Saften forynger,
Glæder som Perler i ►Runddelen svømme,
►Gak til dens Bund!
Fred er dit Fund;
Fred under salige Drømme.

17

✂ Fædreneland! mon uændset hun sang
Saa for dit Øre, den fristende Kvinde?
Tumled du ei under Glassenes Klang,
►Vandt du ei Ranker og Roser om ►Tinde?
Stinkede ei dine svovlede Krandse?
Dundrede ikke naar Dagen blev sval
91Gulv under Fod i din Hytte og Sal?
►Svunge sig ei i løsagtige Dandse
Pige og Svend,
Kvinder og Mænd?
►Dreves ei Synder i Hytter og Sale
Som ikkun ►Helvedes Tunger udtale?
Jo, det var saa, dine ►ravende Helte
Løste af Kvinden Blufærdigheds Belte,
Sielden nu saae Man af ►Blyhed i Sind
Rødme paa Jomfruens Kind;
Nei kun i hvirvlende Valsen og Lyst
Blussed med Kinden det blottede Bryst:
Evne og Lyst til at synde
Det kaldtes kvindeligt Ynde,
►Bolende Smiil
Det kaldtes Kiærligheds Piil.
O! hvilke Syn i de ►glimrende Sale!
O! hvilke Syn i den ensomme Vraa!
👤Hogarth forgiæves dem stræbte at male
Tiden ei vilde sin Jammer forstaae,
ⓘ Vilde ei see den udskammed sin Skam.
Rystende Yngling i ►Oldingeham,
Skaldet paa Issen med graanende Haar,
Visnende Piger i Ungdommens Vaar.

18

✂ 92See, hvor de ►Arme sig vride i Vaande
Opfylde Luften med giftige Aande,
See hvor de banke den hudløse Pande
Hør hvor de hyle og bande!

19

✂ See hvor de Fædre og Mødre med Kvide
Hænderne folde og Hænderne vride!
Ak, deres Søn, deres Haab, deres Glæde,
Ham den ►forlorne, ham maa de begræde,
Ak, deres Datter, den Alderdoms Trøst,
►Aarle hun visned, som Blomsten i Høst.

20

✂ See hvor den Kvinde ►mon sørge i Løn,
Stirre fortvivlet paa Datter og Søn!
Manden han søger sin Fred og sin Glæde
Der hvor sig blander med Pigernes Sang
►Rusendes Bulder og Glassenes Klang,
Derfor den Arme maa hungre og græde.
See hvor de Frække ►det hellige Baand
Som dem i Børnene stander for Øie,
►Slide og skiære med spøgende Haand
►Spotte den Hævner, som boer i det Høie!!

21

✂ See, hvor de ligge paa Silke og Straa!
Hiulene skurre og ►gange i Staa;
93Kold rinder Sveden paa dødblege Kind,
Dog ikkun ⓘ Verden de have i Sind;
Aldrig de ud over Graven tør skue
Thi de for Gud som et Helvede grue,
►Heller med ►Konst de vil Hiernerne sløve,
►Heller med ►Konst de vil Hierterne døve,
►Saa uden Haab eller Trøst de henfare,
Did, hvor Enhver skal for Dommeren svare
Fædreneland! mon du ikke det veed
Det var den søde, livsalige Fred?

22

✂ Fædreneland!
►Trolden var Brudgom og Hexen var Brud,
Ak, hvilken Yngel der rugedes ud!
O! at jeg kunde med Luer
Male den Æt jeg beskuer!
O! at jeg kunde med Flammer
Male din Skiændsel og Jammer.
O! gid jeg kunde med Kraft fra det Høie
Giøre et Kors for dit Øie,
Saa det med løftede ►Laage
Saae over ►Koglerens Taage,
Saae i den hellige Kilde
Tro sig dit Aasyn afbilde!