Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Heimdall. Dansk Nyaars-Gave for 1816

36

Visselig sidder hver Herse saa bold
Alt paa sin Gaard og sin Snekke i Vælde,
214Modig og frie som i Fædrenes Old
Kongerne throned paa 📌Norriges Fielde;
Vel maae det underlig trøste og fryde,
Naar under Vinterens Hierte gienlyde
Høit udi Hald og i Hav og i Field
Fædrenes Søgur og Kvæder i Kveld.
Ja det er herligt at Fædrenes Roes,
Fædrenes Frihed og Fædrenes Kvad
Agtes for mere end Fædrenes Gods;
At vi med dem og fra dette saa glad
Skue saamangen en Adelsmand stævne
Vidt over Hav til den fremmede Øe,
Ja, til den Øe som han 📌Iisland maae nævne,
Kun for at frie han kan leve og døe,
Saa under Dragens den gloende Vinge
Modet ham ei skal bortsvides af Bringe,
For at ei Aanden af giftige Drage
Skulde forknytte, fortære hans Lunge,
Saa han ei meer kunde Draperne siunge
Høit om Bedrift fra henrullede Dage,
Klart som de klang i Kong Frithiofs Borg.