Til ►Dana.
✂
Moder! Guld og grønne Skove
Var fra Hedenold din Lyst,
Efter dem paa dybe Vove
Stævned du til ⓘ
fierne Kyst,
128
(PS4)
Guld og ►Grønning har du fundet,
Dog er hardtad nu forsvundet,
Hvad Du fandt paa Verdens Hav.
✂
VIIIGuldet gik saa brat til Grunde,
Ligger nu paa Havsens Bund,
►Alt som Aarene henrunde,
►Tyndedes din Bøge-Lund;
Hvem tør dig vel dristig love
Atter Guld og grønne Skove,
I den staalgraa ►Vinter-Old!
✂
219
(VU7)
Søgde du paa Havets Strømme
Ikkun Verdens ►Flitter-Guld,
Elsked du i Barne-Drømme
Kun den Bøg med Rod i Muld,
Lad da Verden dig kun love
Atter Guld og grønne Skove,
Du dem venter dog omsonst.
✂
Var dig Muldets ►Gylden-Stykke,
►Samfunds-Tegn for ►Klang og Glands,
Elsked du kun som en Skygge
Bøge-Lundens lyse Krands,
Da tør, Moder! dig jeg love
►Røden Guld og grønne Skove,
I den staalgraa ►Vinter-Old.
✂
IX
147
(US3)
Moder! Moder! ei besmykke
Tør og vil jeg dine ►Brøst,
Længe efter tomme Skygge
Greeb og jaged du med Lyst,
Søgde Guld og grønne Skove
Ved at bryde Troe og Love:
►Dane-Lov og Christen-Dom.
✂
129
(PS4)
Men, lod du dig ►end besnære
Til at bryde Troskabs Eed,
►Aldrig kan dog Rust fortære
►Danas gamle Kiærlighed►;
Den er nær med det beslægtet,
Som ►forgiort du har fornægtet:
Med det klare Himmel-Guld!
✂
Ja, dig vinked 📌Edens Smykke
I saa mangen hellig Stund,
Da dig glæded kun som Skygge,
►Blanke Muld og grønne Lund,
Vilde da dig Verden love
►Røden Guld og grønne Skove,
Ei til Løftet ►slogst du Lid.
✂
XKun naar ►underlig gienføde
Kunde sig for Aandens Sands
Tidens svundne Morgenrøde,
Jorden i sin Morgenglands,
Da kun turde du dig love
►Røden Guld og grønne Skove,
Som du dunkelt kom ihu.
✂
Derfor fra din gode ►Vætte
►Toner giennem ►Volas Sang
Sagnet sødt om ►Idas Slette,
Sødt men dog med Vemodsklang,
Der ei saaes Helte-Gierning,
Men kun ►Legen med Guld-Terning
I den grønne ►Gudevang.
✂
220
(VU7)
Derfor ►byder høit din ►Vole
Med sit dybe Tonefald,
130
(PS4)
►Aserne paa Gude-Stole
Tavshed midt i ►Odins ►Hald,
148
(US3)
Det tør ►Heimdals ►Frænke vove
Thi hun mindes grønne Skove,
Som er siunkne under ⓘ
Muld.
✂
XIFlux fra ►Balders ►Bane-Tue
Svinger ►Vola sig med Sorg,
Skimter kun bag ►Surturs Lue
►Røden Guld paa ►Gimle-Borg;
Kun naar ►Valhal gaaer til Grunde,
Seer hun eviggrønne Lunde
Løfte sig af Havets Skiød*At slige dybe, gaadefulde Toner virkelig klinge giennem ►Volas Sang veed enhver, hvem den ►giennemklang..
✂
Da er ved en Helte-Gierning
Igienfødt den første Jord,
Atter triller da Guld-Terning
Paa det grønne ►Tavlebord,
Da i Glandsens ►blanke Vove
Svømmer Guld og grønne Skove,
Da er Hiertets Drøm opfyldt.
✂
►Dana! det var dette Hierte
Som blev skabt af Himlens Gud,
Til i Skin af Ordets ►Kierte
At ►forklares til Hans Brud,
Derfor maatte sig derinde
Morgenrødens dunkle Minde
►Fæste som en ►Glemmigei.
✂
XII►Dana! det var denne ►Tunge
Som blev skabt til ►Svanesang,
131
(PS4)
Til i Chor de Kvad at siunge
Som fra 👤Davids Harpe klang,
221
(VU7)
Derfor søde Vemods-Toner
Bøge-Lundens grønne Kroner
►Giennemklang fra ►Old til ►Old.
✂
Derfor da i 📌Dane-Vangen
►Hørelse ieg fik som Skiald,
Rørde ►saa mig Gaade-Sangen
Med det dybe Tonefald,
Kiært mig var hvert Kvad af ►Brage,
Men ieg fandt dog aldrig Mage,
Til den dunkle ►Vølu-Spa.
✂
149
(US3)
Derfor, som du nu kan høre,
►Der ieg Gud min ►Tunge gav,
Fødtes Toner i mit Øre,
Som ei synke i min Grav,
Men skal ►lege for mit Øre,
Naar jeg mat ei meer kan røre
►Tungen i din Bøgelund.
✂
XIIIDerfor, som du ►skalst fornemme,
►Der ieg Gud mit Hierte gav,
►Lignelser af det derhiemme
Sænked sig i gyldne Rav,
Speilede sig i mit Hierte,
►Saa i Skin af Ordets ►Kierte
Der din Søn fik Syn for Sagn.
✂
Derfor, maatte ieg ►end kvæde
For dig, Moder! som for Steen,
Maatte uden Sønne-Glæde
►End ieg lægge mine Been,
132
(PS4)
Rolig gik jeg dog til Hvile,
Sukkende ieg vilde smile,
Thi ieg veed din Time slaaer.
✂
Ja ieg veed, engang dit Hierte
Smelte skal for Herrens Lyn,
222
(VU7)
At i Skin af Ordets ►Kierte
Skal for Sagn ►og du faae Syn,
At som jeg ►og du skal ►love
Gud for Guld og grønne Skove,
Midt i verdslig Fattigdom.
✂
XIVJa, naar du med Suk maae siunge:
►Fugl har Rede, Ræv har Grav,
Jeg har kun min ►Fugle-Tunge,
Og min tørre ►Ranke-Stav;
►Trøstig ►skalst du ►eftersige:
Fattig Fugl giør mange rige;
Siunge sødt: Halleluja!