Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Heimdall. Dansk Nyaars-Gave for 1816

98

Seer du det Field med de takkede Kløfter!
Aase i Ring sig til Høisæder løfter,
Der sidder 👤Graafeld og 👤Ragnfred og 👤Erling
👤Gudrod og 👤Sigurd, og seer du den Kærling,
Som sidder midt i den Konninge-Ring,
Holder med Drot-Flokken Tale og Thing!
Konninge-Moder hun kaldes forsand,
Kløgtig paa Galder, paa Seid og paa Gand,
👤Blodøxes 👤Gunhild du sagtens maa kiende,
Kongerne ere og Sønner af hende:
Sønner af 👤Gunhild i Sind og i Skind,
Skytter med Strænge af Moderens Spind.
Nu, Nummedøler ! Haleier og Trønder!
Hørder og Strigler! ja Herser og Bønder!
👤Fredegod satte I Stolen for Dør,
Nu har I Herrer som I havde før,
👤Fredegod selv i sin Død overgav
👤Blodøxes Sønner sin Stoel og sin Stav,
Han overgav dem i Angest og Pine,
248Der han blev krystet af Synderne sine,
Ei tænkde han Eder Trods at betale,
Det tænkde Herren i Høielofts-Sale.
Hvor er nu Sværdet I klappede paa?
Hvor er nu Tungen som pukkede saa?
Hvor er nu Ordene stærke og stolte?
Nu har I Lænker og nu har I Bolte
Hvor er nu Hammer, og hvor er nu File?
Hvor er det Kogger med gloende Pile?
Svor ikke hist I for 👤Hakon paa 📌Froste:
Frie vil vi være, hvad end det skal koste,
Modet i Bringe, og Sværdet i Belte
Har vi som Brunaolds, Haugaolds Helte,
Nakkerne høit vi som Fædrene bære,
Blotmænd og Frimænd som de vil vi være;
Vil du os trodse og Lovene bryde,
Da er det Dig som skal Legen fortryde
Vi dig uddrive med Bisp og med Præst,
Tage til Konge hvem os tykkes bedst.
Det var til ham som jer Odelen gav
Gav jer den mistede Odel tilbage,
Det var til ham, hvem I roesde i Grav
Alt som en Drot der ei havde sin Mage,
Det var til ham I om Lænker og Bolte
249Og om Uddrivelse talde saa stolte.
Ei vilde han eder plyndre og plage,
Ikke en Hvid eller Hud jer fratage,
Gierne han gav hvad I havde behov:
Odel og 📌Froste-Things, 📌Gule-Things Lov,
Kun hvad han selv ikke havde i Eie,
Bød han jer søge paa banede Veie,
Naade hernede og Salighed hist
Bad han jer søge hos Frelseren 👤Christ.
Derfor I skrege paa Trældom og Vold,
Derfor I klapped paa Sværd og paa Skiold,
Derfor I vilde jer 👤Hakon udiage,
Da var det Smaating at finde hans Mage,
Saadanne Konger I meende forsand
Groed hos eder som Kogler paa Gran.
Nu er han borte, men hvor er hans Mage!
Nu er det Tid I til Rigdommen tage:
Hist sidder 👤Gunhild med Sønner i Ring,
De holde Stævne og de holde Thing,
Saa det til Høie og Lave maae svide,
Hvor kan dog Haugaolds Kiæmper det lide?
👤Adelsteens Love: hvor ere nu de?
Kan I for Rænker og Ræve dem see!
Lovene ligge med Sølv og med Guld
250Hvor de af Kongerne jordes: i Muld,
Retten den sidder i Spydstagen nu,
Nu var det Tiden at hvæsse sin Hu,
Hvæsse paa Klippen sin Hu og sit Sværd
Havde man Loven og Friheden kiær*For Rummets Skyld udelades Episoden om 👤Sigurd paa 📌Hlade, der skyggede over 📌Trøndelagen til han brændte inde paa 📌Ogle..