↩ 👤Toldberg kalder digtet for “en straffetale paa vers” (►1950, s. 11). 👤Lundgreen-Nielsen er enig og kalder digtet for “det store revselsesdigt” (►1980, s. 593). Digtet er kendetegnende for forfatterskabet i perioden 1810-1815. Grundtvig mangler ifølge 👤Toldberg “evne til i digtning at trænge substans, som har sin rette plads i diskursiv fremstilling, tilbage” (s. 11). Der er med andre ord for lidt poesi og humor og for megen moraliseren og realisme (det som 👤Toldberg kalder substans) i digtet. 👤Toldberg mærker “hele tiden den løftede pegefinger” (►1950, s. 11).