↩ Kan og vil 👤Baggesen og de Andre troe, at jeg hadede ham, der næsten ikke havde nævnet mig og aldrig angrebet min Færd, fremfor mine bittreste Modstandere og Anklagere, og greeb Skjemtetonen for at stille ham i saa latterligt og forhadt et Lys, som muligt, da faaer Man troe det, men jeg vil dog minde om at Man troer en Umulighed, jeg vil minde om, hvad jo dog 👤Baggesen maae see, at der i det Hele ikke er Spor af Had og Foragt mod ham, men meget mere villig Erkjendelse af hans Fortrin, og heeligjennem det venlige Haab, at han vil beskjæmme sine Fiender og glæde Sandheds Venner ved at kaste den Trøie, Slagene som han selv siger, ene rammede, og spille sit ►Frikort ud, netop det samme Haab hvis Spire laae i det Ønske jeg for tre Aar siden udtalde tilligemed Daddelen, i de klareste, alvorligste Toner. Jeg vil endelig sige til Christne: var det min Hensigt at gjøre 👤Baggesen foragtelig, at gjøre andet hos ham latterligt end hvad en Christen i Alvorstale maae kalde syndigt, og som jeg ønskede han selv vilde foragte og forkaste; da gjøre Gud mig foragtelig! Kan de saa endnu troe, at den Mand der har viist at han slog sin Liid til Gud, kan fremføre en saa gruelig Gudsbespottelse, som dette vilde være, naar hiin Erklæring ikke var en for Guds Øine prøvet Sandhed, nu, saa faaer de troe det! jeg har da 1636ogsaa i dette Stykke en frelst Samvittighed, og oppebier rolig Timen, der skal føre til Lyset, hvad som er skjult i Mørket og aabenbare Hjerternes Raad.