Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Rimelige Strøe-Tanker ved Kalundborgs i Livet vel meriterede Stads-Satyrikus Jens Baggesens Grav

22

Og I Bærsærker ret af Helte
For 📌Danmarks Tungemaal,
Som viisde klart, at det kan smelte
Foruden Ovn og Baal
Som Salt og Sukker i det bare,
Det klare Vand,
Og at det med en Smule Konst
Kan løses op i Dunst!
Hvi love I dog ei den Helt
Som vel var af en anden Vælt
End I,
Men som, for alle dog at smage,
For jer og Tydsken at behage
Stod eder som en Skjoldborg bi?
Vel smelted han af gyldne Maal
Saamangen Klump i klare Luer,
Der, som en gylden Offerskaal,
Skal prange under Templets Buer.
Men bruger kjønt dog jer Forstand!
Begriber dog,
At Guld af Fjeld og Guld af Sprog
Sig smelte lader ei i Vand,
Og kan ei, trods al Konst og Kamp,
Gaae op i Damp!
I kan ham sagtens dog tilgive,
At han har gjort, hvad I lod blive,
Derved slet Intet I jo tabe,
Men maae dog føle det er stort,
At han jer har saa nemt det gjort
En Genius at efterabe.