↩ Men har jeg dog ikke rost mig selv ved at rose 👤Tyge Rothe, og kalde mig hans Frænde i Tro og Tungemaal? At det ikke var min Hensigt det veed jeg, om det seer saaledes ud maa sandhedskiærlige Mænd bedømme, men at min 35Adfærd i denne Sag er aldeles falsk fremstillet skal jeg bevise. At 👤Rothes Navn, vel ei hos Folket, men dog hos Mange var og er i ærværdig ►Ihukommelse, det er vist, det har jeg sagt, og just derfor omtalde jeg ham i min Fortale, derfor mindede jeg om, at han havde samme Tro og Syn i Historien som jeg, men dette sagde jeg ei blot, det godtgjorde jeg med hans egne Ord, det sees klart af den Bog jeg nævnede. Ligesom 👤Paulus fordum, for at skaffe Sandheden ►Indgang, mindede om, at han ei sagde Andet end hvad 👤Mose og Propheterne havde forkyndt, saaledes vilde jeg, ved at vise paa 👤Rothe, om muligt hindre Folk fra at antage min Tale om Guds Styrelses Mærker for et tomt Fantasispil, og jeg fortav ingenlunde denne Hensigt. At jeg nu er 👤Rothes Frænde i Tro, er jo vist, naar vi begge ere Christne, at kalde sig det, er vist ikke at beile til vor Tids Roes, og det er ingen syndig Roes, naar Man er det, at 👤Rothes Tænkemaade i Troessager var kommet i Foragt, ja ►end er i Foragt hos de fleste Boglærde, det er jo en afgjort Sandhed, thi han bekiendte Tro paa Korsets Ord, og altsaa foer ►Rec. her som sædvanlig med Løgn. Det Eneste jeg kunde ladet være, var at kalde mig 👤Rothes Frænde i Tungemaal, men da 👤Rothes Sprog slet ikke er det, Man sædvanlig roser hos ham, og da Man tilstaaer mig en Art af Veltalenhed, saa veed jeg ikke, hvad Roes jeg derved skulde 36tilsnige mig, jeg fandt Lighed mellem hans Sprog og mit, (husker jeg ret, da har ►min ►Krønikes Rec.► netop fundet det samme) det glædede mig, fordi Manden er mig saare kiær, og jeg sagde det, har jeg deri feilet, da vil jeg ei undskylde mig, men det veed jeg, at ingen sandhedskiærlig Mand kan ►forvende og misbruge det, som ►Rec.; thi derved har jeg dog vel ikke teet mig ►enten som Folkeforvirrer eller hovmodig Hykler.