Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Roskilde-Riim

👤Magnus! i de fire Dage
Der du lurede paa 👤Knud,
Da skød du den fjerde ud,
Som end ene var tilbage;
Her den Djævel blev undfangen
Som blev født ved 📌Haraldstad,
Rosen da i Kildevangen
Sammenrullede sit Blad,
Brat nedfaldt din Søn i Hallen,
Og dens Mure ved hans Rallen.
Ja, ved Frændesvig, o 👤Knud!
Faldt du i de samme Sale
Hvor din Fader 👤Hellig Knud
Skuffede ved Slangetale,
Hvor han listig Brynjen skød
Fra det Bryst han vilde saare.
Dog, 👤Svend Grathe! tifold Død
For din Daad jeg vilde kaare,
Thing med Bondemænd at holde.
Holdt din Ære du for nær,
Men at myrde Frænder bolde,
Det var dig en Herrefærd.
Opad Bakken tog du Flugten
14For at slippe Bondelugten,
Lugter Frændeblod da bedre
End lidt Dunst af Køer og Vædre?
Høit du krøb i Velmagts Tider,
Lavere du krøb omsider,
Der du krøb paa Haand og Fod
Over Hængedyndets Gynge,
Drot, da fikst du Bod for Mod,
Da blev Kronen dig til Tynge,
Ydmyg som din egen Svend,
Med de ringe Bondemænd
Gierne da du tale vilde,
Men da var det alt forsilde,
Bondeøxen svared dig,
Og dit røde Kongelig
Fik, hvad Kongemord er værd,
Fik et Asens Jordefærd.