↩
Lærde, som i hver en Krog
Rydded op og støved ned,
Rundt i Tid og Rum og Sprog,
Sanked sig ⓘ
til Menighed,
Mente ►vist med Pen og Bog
📌Dannemark at trylle klog,
👤Holberg sad og rynked Næsen
Ad det hele Værk og Væsen,
Dog, det mærkede 👤Hans Gram
Vel ad Meer ⓘ
end det og ham.
Lærde Samfund! ►end I staa,
Men I staa ved eders Grave,
Eders ►Jordetøi I maa
Lægge ►skyndelig ►ilave.
Det seer ud, ►som du det vidste,
Du som paa din ►Bautasteen
Bogstavrækken vilde ►riste,
Men den Skrift er nok for seen.
Lærde Menighed! du staar
Paa en ►aandig Kirkegaard,
Kirken er det store Liig
Som man vil til Jorden stæde,
Mange lee, og Faa kun græde,
185Ei den falden er i Krig,
309
(PS)
Under sine Lægers Haand,
Den ►paa Straa opgav sin Aand.
Lærde Mænd! I utro Poder,
Vil ei kiendes ved ►jer Moder
Staae ved Graven stive, kolde,
548
(US)
Græde ei ved hendes Lig,
Skal Ligprækenen I holde,
Maa i Grav hun røre sig;
Men kan I fordrive Frygten
For, at om en liden Stund,
Kløgt med jer og I med Kløgten
Synke dybere end hun?