↩
Eremiter! ⓘ
👤Bertel, 👤Hans!
I, hvis vakkre ►Postelnavne
169Broderlig hinanden favne
Under hellig ►Straalekrands,
Slet det synes sig at tegne
Her, som hist i øde Egne;
Sjunken er den ►lave Hytte,
Sank med eder ►fast i Jord,
Knap Man veed hvor Ordet boer,
Mindre hvor det hen skal flytte;
Dog, Guds Ord kan aldrig ►glippe,
538
(US)
Over ►Kirken paa sin Klippe
Helveds Porte, Verdens Aand
Aldrig kan faae Overhaand►,
Øine kan han vel forblinde,
Kogle Damp om Klippetinde,
297
(PS)
Men naar den sig tættest leirer,
Nordenvind den brat ►henveirer,
Giennem den kulsorte Sky
Bryder gyldne Soel paa ny,
Straaler vidt om Kirketinde
Klarere end nogensinde.