↩
Ak, en Kristen maa vel klage,
Maa vel vente tunge Dage,
Naar sig Drotter skal forskrive
Til ved Herrens Ord at blive,
Som maa deres Trone bære,
Naar den stande skal med Ære;
Som, naar i den aabne Grav
►Purpurkaaben falder af,
Ene kan de nøgne Skuldre
ⓘ
Dække med en evig Glands,
Og naar ⓘ
deres Kroner smuldre,
Række dem en Rosenkrands.
Mon den Rune da ►behov
Gjordes► udi ►Kongelov!
268
(PS)
Ak! se hist, se ham i 📌Polen!
📌Sachsens Drot, der sig ►forsvor
Fra sin Guds og 👤Luthers Ord,
For at vinde ► Kongestolen!
Han er 👤Fredriks ►Dattersøn:
132Se ⓘ
engang de Engellænder,
Som vil sadle Kirkens Hest,
Til den gamle ►Romerpræst!
De er ogsaa 👤Fredriks Frænder;
ⓘ
👤Hunnius! da ►Faareskind
Du af Ulve drog saa dygtig►,
Du i Aanden saae gudfrygtig,
De i Stien sneg sig ind;
Du af Struben skreg: paa Vagt!
Hertug 👤Ernst, ►der det var silde,
Paa dit Varselsord gav Agt,
515
(US)
Vogte han alvorlig vilde,
Med ham sank din Røst i Jord;
Pietister, Hernhutter,
Philosopher drev, med 👤Luther,
Udaf Kirken Herrens Ord.
👤Fredrik! ak, din ►Kongelov
►Gjordes alt for haardt behov;
Vær for Runen ►signet du!
Takket Han, som Alt ►mon raade!
Den det vidned at endnu
Herren saae paa 📌Nord med Naade,
Den har voldt at ►end Guds Ord
Ei med 👤Luther drog fra 📌Nord.
Med et andet ►Runebaand
Bandt du den forvovne Haand,
133Som fra Præster vilde stjæle
Brød og Hæder, Fred og Mæle.
Ak, en Kristen maa vel klage,
269
(PS)
Maa vel vente tunge Dage,
Naar en saadan ►Skærmelov
►Giøres i et Land behov,
Naar Man ►ⓘ
Brødet► dem misunder
Som paa Ordets Løndom grunder,
Naar Man vover Fred og Mæle
Fra Guds Tjenere at stjæle.
Gjordes ►og en saadan Lov
Da i 📌Dannemark ►behov?