Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Roskilde-Riim

Men de Retfærdige, de skulle glædes,
Og for Hans Ansigt med Gammen indstædes
118Synger for Herren: lovsynger Hans Navn,
Baner! thi Han paa det Jævne skal træde
Gaar for Hans Ansigt at stande med Glæde
For Ham, Jehovah, thi det er Hans Navn!
Gud! da for Folket som Høvding du gik,
Der du det frem gjennem Ørkener førte
Jorderig bæved, o Gud! for dit Blik,
Himlene med for dit Ansigt sig rørte,
📌Sinai selv sig bevæged for Gud:
📌Israels Gud.
Rundelig Regn over Landet du skænked,
Træt var Paulunet, men fast du det lænked,
Du dine Levende gav det til Arv;
Laved det mild efter Fattiges Tarv.
Herren udsender sit Ord,
Budenes Vælde er stor:
Flygte skal Hærenes Drotter, ja flygte
Byttet er Hendes hvem Huset Han bygde,
Om mellem Stene I murede laa,
Her er en Vinge med Sølvdække paa
Vinge som Duens, ja ægte forgyldt;
Naar den Almægtige Vingen udbreder
Skinner som Sneen paa 📌Salmon dens Fjeder.