↩
Men, o 👤Saxo! hvorfor vilde
Tid og Flid og Kløgt du spilde
64
215
(PS)
Paa at grave 📌Danmarks Guld
Ned i stenet ►Romermuld?
Lad dets Gravskrift paa Latin
Klinge kostelig og fin,
Den kun ►Daarer kan erstatte
De i Grav ►forlorne Skatte.
Kunde du da ei fornemme
Det var Synd at indeklemme,
Rimene som gik i Flok,
I den snevre ►Romerstok?
Kunde ei den danske Tunge
Tale, da den kunde ►sjunge?
Havde ►Saga vel behov
Ved sin Tunge sig at skamme,
Hvis hun havde ►end den samme
Som hin ►kvemmelige Lov?
Skænde maa jeg, gamle ►Klerk
Paa dig selv og paa dit Værk,
Som paa ►Valdemarers Alder
Gylden er den Tid jeg kalder,
Da sig lagde selv i Grav
📌Dannemark med Sværd og Stav,
Da for ►Klerke, ei for Folket
►Landsens Krønike Man skrev,
473
(US)
Da til Stads Man fint ►udtolked
Paa Latin hvad Danske ⓘ
drev:
65Meen ei, 👤Saxo, det er Had;
Venlig vi jo allevegne
Mødtes rundt i 📌Danmarks Egne,
Venlig vil vi skilles ad.
I dit Hjem, og over Støvet
Som tilhyller Rosenløvet,
Dansk og trofast Broderhaand
216
(PS)
Rækker jeg med Vennetaarer
Dig og bolde 👤Absalon!
Tidens Aand os alle ►daarer,
Og din ►Alders Aand i 📌Rom
Havde jo sit ►Fyrstendom.
Hvis, naar jeg er sovet hen,
►Saga ►drages vil til Minde,
Meget hun hos mig kan finde,
Som et Sværd ved Bispelænd,
Som paa gamle 📌Danmarks Grav
Blomsterjagt og ►Romerstav.
Gud ►tilgive os, du Gamle,
Det og Alt i 👤Jesu Navn
Og i Lyset os ►forsamle
Naar sig vendte did vor Stavn!
Gud din kløgtige Latin
Gjorde til en Salve fin
Som bevared 📌Danmarks Lig,
Derfor Ære ►være Ham,
66Som veed Alt til Godt at vende!
Gierne ville vi bekiende
Os tilhører ►ikkun Skam.
Sov nu vel, du gamle ►Klerk!
Jeg maa ►fløtte ►Sagastaven,
Men naar jeg har endt mit Værk,
Kommer jeg til dig i Graven;
Som 👤Vilhelmus ►skrifted 👤Svend,
►Skrifted jeg nu dig igien;
Ak, maaske skal vore Navne
►Og engang hinanden favne.
Da i Hast med ►Sagastav
📌Danmarks ►Dagværk, du aftegned,
217
(PS)
Solen stod i Vest saa lav,
474
(US)
Og i Hav den brat nedsegned.
Paa den svundne Dag tilbage
Stirred du med Suk og Klage,
Thi du saae det klart i Aanden,
Mørke Nat var nær forhaanden.
►Dybt paa Held stod ►Kirkeklinten
Overmalet, sløv var ►Flinten,
Kridt du kun i Kirken fandt
Til at male hvad der svandt.
Da i Støv det med Guds Ord
Sank hos Brødrene i 📌Soer.
Ak, naar Ordets Lys er slukt,
67►Løses Dragen af sit Fængsel,
Ak, naar Himlens Dør er lukt
Da fordobles Jordens Trængsel;
Ak! naar Hjertets Dør er lukt
For den søde Himmellængsel
Ak, da raadner Træ og Frugt
I det kvalme, lumre Fængsel,
Hoer og Mord og Svig og Vold
Det er Daad i vantro ►Old.