↩
👤Moses! ►der din Lov var glemt,
Hvor blev da dens ►Rolde gemt,
Mon ei under Templets Buer?
👤Salamon! de sank i Luer,
►Men blev ei det andet Hus
Bygget paa det Førstes ►Grus►?
468
(US)
►Stod ei Herrens Herlighed
Som en Mand paa samme Sted,
Hvor den som en Sky neddalet►?
57Mon ei Kirkens Brædeskur
Faldet var for Staal og ►Lur,
Da selv i de stærke Mure
Sværdet skar saamangen ►Skure!
👤Jesus! ►der dit Ord var glemt,
Hvor blev da dit Minde giemt?
Mon ei under Kirkens Bue,
Hvor i Guld og Farveglands
Hjerterne med Aandens Sands
Af din Rose purpurrød
Kunde ►end et Blad beskue;
►Hvor du levende og død,
Og paa Tronen i det Høie
Stod ►afskildret for hvert Øie►;
Hvor blev Herrens Ord bevaret,
Hvorfra blev det aabenbaret?
Maa ei ►Saga os fortælle
At det laa i Klosterselle,
At fra dunkle ►Munkevraa
Maatte Lyset klart udgaa?
210
(PS)
Støtted sig ei ►Munkebur
Til den stærke Kirkemur?
Kirkegrund og Klostergrus!
Var det ei paa jer Man saae
Reist og fast ►i Tider staa
Præstegaard og Skolehus?
58👤Villum, gæve, kristne ►Klerk!
Vær velsignet for dit Værk!
►Vist din Kirke var en Klint
Imod Verdens Bølgegang,
Under Staalet af dens Flint
Mangen herlig Gnist udsprang;
Luften under ►hvalvte Bue
►Livnede den matte Lue,
Og ⓘ
et Blus Man ►end enstund
Saae i 📌Roskild og i 📌Lund.
Dog ved dem sig ei lod tænde
Hellig, stadig Alterild,
Ak! i Blæst de maatte brænde,
469
(US)
Luen blev saa rød og vild.
👤Eiegod og 👤hellig Knud
Var kun ►favre Stjerneskud,
Det kun lod som om igien
Kom 👤Vilhelmus og Kong 👤Svend
I det stolte Vennepar:
👤Absalon og 👤Valdemar.
Nu var Enden kommet nær,
Bispestav var blevet Sværd;
Ved en Stav og af Guds Ord
Ei fra Kirke, ei til Bod
Konger meer sig drive lod,
Hyrden spændte Sværd i Gjord,
59
211
(PS)
Tog den haarde Brynje paa;
Han ei længer turde slaa
Ulven med sin ►skøre Stav;
Ræd han under ►Kaaben dirred,
Naar de hvasse Sværde klirred,
Kun ►i Spydet sad hans Mod,
Thi ei meer ►i Gud han stod.
Brat han glemte Gud og Hjorde;
Først for Landet, saa paa Vagt
For sit Rov og for sin Magt
Blottede den Biskop Kaarden.
Ak! naar Kirken drager Sværd
Staar i Tvivl den ►Svælget nær.
►Klippe! du et ►Speil er vorden,
►👤Peder! du i Urtegaarden
Drog for Gud dit Sværd saa brat►
►►Nægted Ham den samme Nat►.
👤Eiegod i 📌Griklandshavet
Under Korset er begravet;
Hist i 📌Ringsted over Frænder
👤Hellig Knud maa folde Hænder.
👤Valdemar og 👤Absalon!
Eders Lig er ei herinde,
►Skørt var eders Vennebaand,
Brast, da ret det skulde binde;
En i 📌Ringsted, en i 📌Soer
60Enlig sænkedes i Jord,
Gud kun veed om hist i Gammen
Eders Sjæle bleve sammen.