✂
VVandret har jeg mellem Kongegrave,
Giennemvandret den forgangne ►Old;
Sammenbundet har jeg der de ►Stave,
Som jeg fandt paa ►Sagas brede Skjold.
Paa de ►sært høitidelige Stæder
Skjalden gik i sine Præsteklæder,
Med Guds Ord han føied ►Stav til ►Stav;
►Læsde Messe over Kongegrav.
✂
VIIngen Drot, og ingen Mand paa Jorden
Jeg tilegne tør den Kirkesang,
►Uden Dig, Kong 👤Frederik i 📌Norden!
►Odelsmanden til den 📌Kildevang;
Thi, Kong 👤Fredrik! det er Dine Frænder,
Fra hvis Grave sig nu ►Staven vender;
Hvad den ►ristede i Smil og Graad.
Deres Kaar det var, og Deres Daad.
✂
429
(US)
Konge! see! jeg ►stædes for din Throne,
►Fløtter frem mit ►Kvæde, som jeg maa,
Ei det gaaer paa ►Drapers høie Tone,
Dog, o Drot ! Du ►Flokken ei forsmaa!
Thi som 👤Eivinds og som 👤Thjodolfs Vise
►Saga skal engang dog ►Flokken prise,
Thi sandfærdig den, paa gammel ►Sæd,
Viser Vei til Kongers ►Leiested.
✂
VIIKonge mild! lad det dig ei ►fortryde!
Skjalden har paa Dine ►Fædres Grav
Deres Dyd men ogsaa Deres Lyde,
Dristig tegnet med sin ►Præstestav;
158
(PS)
Og naar ►Skygger vilde ham forfærde,
Tænkt paa Gud og 👤Christian den Fjerde,
Tænkt om Kongen over 📌Daneland:
Han er Søn af 👤Fjerde Christian.
✂
Ja ►forvist, 👤Kong Frederik den Sjette!
Sattes du i 👤Fjerde Christjans Sted,
►Give Gud! jeg turde Dig forjætte,
Hvad Han lovede Kong 👤Christjans ►Sæd;
►Fredegod og under Blomsterkrone
►Fast ved Ham at sidde paa Din Throne,
Og opreise for Hans Navn et Hus,
Høit paa Bjerg, paa Afgudstemplets Grus.
✂
VIIIAk! dertil det synes ei at tegne,
►Spiret synker jo i ►Mandeblod,
Fjendesværd jo blinke allevegne,
📌Dovre! det jo giælde skal din Rod,
►Herrarne vil lokke eller røve
►Hellebarden fra den norske Løve,
Unde Dig ►forvist, Kong ►Fredegod!
Kun en Stol ►foruden Ryg og Fod.
✂
Dog, for ►Stolen vær kun aldrig bange!
Stoel paa Ham som reiste den i 📌Nord!
Stoel paa Ham, som hjalp saamange Gange
Dine ►Fædre ved sit Almagts Ord!
430
(US)
►Fast ved Ham, og ei ved Dine Hære
Skal den staa, og vidne, Gud til Ære:
“Stærk er Herren, og Hans Miskundhed
►Sig forherliger i tolvte Led”.
✂
IXJa, o Konge! kom ihu Din Navne:
👤Frederik, den 👤Fjerde Christjans Søn!
159
(PS)
Kom hans Skib dog ei til ►Godehavne,
Trods hver Læk og Stormens hule Drøn?
“►Herren sørger” var hans Svar til ►Dragen,
Herren sørged for at 📌Trøndelagen,
Meer i Slægt med 📌Dovre end med 📌Kiøl,
Blev hos 👤Fredrik med ►Halei og ►Døl.
✂
Ja, o Konge! lad kun Herren ►sørge!
►Slaa til Ham kun trøstig al Din Liid!
Tidender Man da fra Dig skal ►spørge,
Store, som fra gamle 👤Fredriks Tid,
Da jeg tør i Herrens Navn Dig borge
For Din 📌Dannemark og for Dit 📌Norge;
Ja for 📌Skaane, 📌Halland, 📌Bahuslehn,
Brudte Stykker af Din Mark og Steen.
✂
XJa, o Konge! Meer end Magt og Vælde
Himlens Gud Dig gav til ►Arvelehn:
Du opreise skal paa 📌Christjansfjelde
Herrens Huus ►alt som en ►Fredrikssteen;
Kongen, som til Himmeltemplets Ære,
Kirken høit paa Hænder ►monne bære,
Det er Dig, ja Dig, Kong ►Fredegod!
Rosenskud af 👤Fjerde Christjans Rod.
✂
Ja, Dit ►Spiir skal ⓘ
grønnes som en Palme,
►Skyde Blomster som en Aaronstav;
Hamres skal til Dig af ædle Malme
Hæderskronen, som den Rige gav
Til den Drot, der vilde trøstig byde
Rosenbækken som en ►Laug at flyde,
Luttrende, og kvægende derhos,
Over Stub og Lyng og Klippemos.
✂
XI
160
(PS)
431
(US)
Saa, ►Hilsæl! Kong 👤Frederik den Sjette!
Sat af Gud i 👤Fjerde Christjans Stæd!
Gud skee Lov! at jeg tør Dig forjætte,
Hvad Han lovede Kong 👤Christjans ►Sæd;
►Fredegod, og under Blomsterkrone,
►Fast ved Ham, at ►klæde 📌Nordens Throne,
Og opreise for Hans Navn et Huus
Høit paa Bjerg, paa Afgudstemplets ►Grus!
✂
►Kast da kun, o Drot! paa Gud al Sorgen!
Han har sagt, Han sørge vil for Dig►.
Kom ihu, at det er Jul i Morgen!
Sødt da toner det fra Himmerig,
Ja til Hyrderne et ►Englekvæde
Toner sødt om Frelse, Fred og Glæde.
►Gak med Hyrderne til 📌Bethlehem!
Glad da hjem Du ►vist skal gaae med dem.
✂
XIILad da kun ►den Løve og de Ørne
Have Mod paa 📌Danmarks Hjerteblod!
Vinden snart skal fra et andet Hjørne
►Vifte ►saa, at de ►faae Bod for Mod,
Naar for ►Løven paa sin Ørnevinge,
►Elveløven maa ►sig selv forspringe;
Og naar ►Ørnen med sin Løvetand
Flækker Ørnene, som Kiølen Vand.
✂
Dog, o Konge! til Dig taler Præsten,
Ikke sine men sin Herres Ord:
Frelsen ei fra Østen eller Vesten
►Vente Du, og ei fra Syd og Nord!
Støt alene Dig ved ►Bibelstaven!
Hold den trøstig over 📌Trøndelaven!
►Giv ei Hunde Helligdommen fiin!
►Kast ei Perlerne for Skovens Sviin►!
✂
XIII
161
(PS)
Dagen ►hælder nu, og ►Timen skrider,
Fra Din ►Hald jeg gaaer til Juleleeg,
Det skal skues i de sidste Tider,
Om med Løgn jeg ►Dannerkongen sveeg.
432
(US)
Jeg har sjunget hvad jeg aldrig vidste,
Men jeg saae og ►Staven maatte ►riste,
Bævende frembærer jeg min Sang,
Men det ►leger i mig ved dens Klang.
✂
O! foragt ei denne sære Stemme!
Det er ►underligt at være Skjald,
Røsterne fra Oven vi fornemme
I det hemmelige Tonefald,
Hvad vi sige, selv vi ikke vide,
Men o vee den Skjald som vilde stride!
Herren selv maa sine Ord forstaa,
Han har skabt, hvad Skjaldeøiet saae.
✂
XIV►Gak, o Drot! til dine ►Fædres Grave!
Følg min Sang til 📌Rosens Kildevang!
Sødt det aander i den Kirkehave;
Du i Aanden skal forstaa min Sang;
Salvet skal Du under Chorets Bue
Herrens ►Lignelse og Syner skue;
Til Kong 👤Christian den Fjerdes Aand
Din skal knyttes med et evigt Baand.
✂ allerunderdanigst
✂ N. F. S. Grundtvig,
✂ Capellan.
✂ Juleaften 1813.