↩
Præster! Skjalde! o, saa ►tager
Vare dog paa eders Kald!
►Taler som det Gud behager
Høit med Røst og Tonefald!
►Vaagner dog den gamle Kvinde,
Før hun kvæles, brænder inde,
Eller i de øde Vange
Uden Fryd og Fuglesange,
►Vanke, vakle maa i Mørke,
Uden Haab og uden ►Størke,
Rave som sin egen Skygge,
Til sin Grav ved ►Kjep og Krykke,
383
(PS)
Til sin Grav, ja til sin Dommer,
Som det Glemte ihukommer,
Til sin Dommer, til sit Fængsel,
Evig ►Angest, Graad og Trængsel.
►Seer I hist det høie Fjeld
Med de rige Sølveraarer!
📌Hellig Korses Kildevæld
Væder det med sine Taarer,
281►Leder did den gamle Kvinde,
Sømmelig med Ord og Stav!
Der hun ►vist skal Hvile finde,
608
(US)
Bedre end i mørke Grav.
Vil hun fæste der sin Bolig,
Bruge Badet tit og trolig,
Da skal ►end paa gamle Dage
►Dumme Øine klares op,
Store Syn i Sind og ►Sage
Skal hun see fra Fjeldetop;
Ungdomsrosen skal paa Kind,
Trods den barske ⓘ
Nordenvind,
Mattere, dog liflig lue;
Rosen paa den fulde Barm,
Svalet, men dog frisk og varm
Dufte op mod Himlens Bue.
Fjeld! du ligger Bogen liig,
Dine Lag som skrevne Blade,
Dine Aarer strække sig
►Alt som Ord i tætte ►Rade,
Gamle 📌Dannemark med Ære
Høit fra Jord mod Sky du bære!
📌Hellig Korses Rosenkilde!
Spring med ►Størke ud af Fjeld!
Ja, du springer, o, ►hilsæl!
384
(PS)
Gid du maa hentørres silde!
282Gid din Bølge sig maa velte
►Kvægsom over gamle 📌Nord,
Til, naar Elementer smelte,
Som en Damp du høit fra Jord
Stiger did, hvorfra du kom,
Synker i Guds Helligdom!
Hør os Du, som Alt ►mon raade!
Ja, bønhør Du os i Naade,
Fader vor i 👤Jesu Navn!