↩
Præstemænd! o ►hører dog
Hvad den Aand af ►Livsens Bog
Høit til Menigheden taler!
Eders Lod er evig Gru
266►Om I vende ei jer Hu,
Til de himmelske Choraler.
►Ganger frem som djærve Helte,
► ►Gjordede med Sandheds Belte►!
►Ganger frem i 👤Luthers Fjed!
Saa hans Krone I kan vinde,
Saa ham med hans Trøst og Fred
Hos Gud Fader I kan finde!
Ja, i 👤Morten Luthers Spor
Vandres maa i disse Dage,
►Thi igien fra Syd til Nord
Raader Helveds lede Drage►.
372
(PS)
Over Tiderne en Fugl
Svæver hen i Bølgebuer,
Slangen under Skalkeskjul
I det Høie hun ►udskuer,
Æbler tre hun har ►i Vold:
Speile til den ►Trillingold.
Seer I hist de Skygger blege
599
(US)
Mellem Levende heel faa?
►Løgtemændene, som lege
Med de stjaalne Gnister smaa.
Seer I Skarerne som vilde
Vende Ryg mod Livets Kilde,
Trodse frækt mod ►Livsens Bog,
Bryste sig med Syndens Aag,
267I en rædsom ►Dødningdands,
Som det var en Rosenkrands!
Ak, den ►Old, som her ►mon spores,
►Seer det dog! ak, det er vores.
Over Tiderne en Fugl
Svæver hen i Bølgebuer,
I ►uvordne Tiders Skjul.
Fra det Høie hun indskuer,
Æbler tre hun har ►i Vold:
Speile til den ►Trillingold.
►Seer i Speilet, hvor de mange
Tause ►Lignelser ►fremgange!
Dødelige dem ei kiende,
Men de ►mærke til hvad Kant,
►Ydun ►monne Speilet vende,
De forstaa det ►og saa ►grandt,
At de ►Lignelser, som ligne
Billeder paa ►Sagas Skjold,
Stande, efter Lyset ►figne,
Færdige i næste ►Old.
373
(PS)
Speilet vender sig mod Fjeld,
Viser ►og et Bjergcapel,
Viser ►og et Kildevæld,
Sprudlende fra haarde Fjeld,
Viser ►og et Rosentræ
Voxende i Klippelæ,
268►Bjergmænd i en Høitidsdands,
Under ►favre Rosenkrands.
Det er Pandt paa lyse Dage,
Det er ►Størkelse i Strid,
Hvo det seer, kan ei forsage,
Tryg han venter Naadens Tid.
Men, o Præster! vil I sove?
►Ei en Dyst mod Dragen vove;
►Vider da, at til sit Værk
600
(US)
►Herren Zebaoth er stærk,
Ei formastelig I mene,
Han behøver Støv og Muld!
►►Vist Han Sig et Børnekuld
Vække kan af stumme Stene►;
Men da under eders Plove
Orme kun skal mylre op,
Visne skal de sidste Skove,
Fuglen fly fra nøgne Top,
Aldrig ►sjunge ier til Glæde,
Aldrig Ormene opæde,
Ormene skal gnave Roden,
Reiser sig et enligt Straa,
Stormene skal det nedslaae,
►Ingen ►Sæd skal vorde moden,
►Uden I, som, hvilken Trøst!
Modnes til Guds Vredes Høst►.
269📌Oslo! ►Aslaug! Asabad!
Aske ►est med Ret du vorden,
374
(PS)
Over Asken 👤Christjans Stad
Løfter sig, o see Guds Orden!
Ordnet til et Christenbad.
See hvor kiækt de Vande springe!
►Agter kun det Tegn ei ringe!
Kun med Vand en Kongehaand
Døbte, Stad, dig førstegang,
Men naar under Jubelsang
Herren med sin Hellig Aand
Døber, først du ærer da
Navnet 📌Christiania.
►Springe skal da Livsens Vande
Høit i Luft og vidt om Lande►.
Over askeblandet ►Grus
Af det faldne ►Frue-Huus
Svæver ►end et gammelt ►Vaaben,
►Underlig det spaar om Daaben.
Der er Himmelkirkens Billed
Med 👤Marias Navn fremstillet,
Under det en Konge knæler
Med en Kirke paa sin Haand,
Og det Himmelske besjæler
Kirken med sin egen Aand;
601
(US)
Fire ►Lignelser tillige,
270Knæle, ►som de vilde ⓘ
sige:
Herre, Præst og Borger, Bonde
Her sig bøie ►sammelunde,
►Som til os de skulde sige:
Her skal bøie sig tillige,
Rensede i Ordets Bad,
Sankede i Kirkering,
Krønike og ►Konst og Kvad,
Klogskab paa al ►Verdsens Ting.
375
(PS)
Bakke, du som hist dig løfter
Med de gamle, dybe Kløfter,
Atter ⓘ
skal et Ord fra Gud
Aabne dine ►Sølverbrud.
Kirke! du som høit din Nakke
Løfter hist paa 📌Aggers Bakke,
Løfter høit dit Spir saa prud
Ved de gamle ►Sølverbrud,
Stander fast paa stærke Been,
Bygget op af hugne Steen,
Fyldes sødt af Orgellyd
Naar du ►sjunger dine Psalmer,
Gav din Prækestol til Pryd
►Konstelig ⓘ
udskaarne Palmer,
►Lader Alteret tilskue,
Under hellig Cirkelbue;
Regner dine Aar tilbage,
271►Alt til 👤Hellig Olavs Dage!
Du ►betegner det Capel,
Som skal staa paa 📌Dovrefjeld.
Det er Sagn i Folkemunde,
Sandhed ogsaa nogenlunde:
Søstre tre i gamle Dage
Bygged dig og 📌Aggershuus.
Klostret med til ►tredde Mage,
Som nu ►sjunket er i ►Grus,
Ingen veed, om trende Kvinder
►Kostede de prude Minder,
Sødskende er som vi veed,
Sandhed, Kraft og Kiærlighed;
Hver af dem især bekoster
Kirke, Vaabenhus og Kloster;
602
(US)
Disse dog i Kirken maa
Samles, om de skal bestaa.
376
(PS)
►Mærk det vel, du gamle 📌Norge!
Kirker har du ►end og Borge,
Dine Klostre ⓘ
►fulde ned,
►Mærk dig vel, du gamle 📌Norge!
Tidens Gang paa Klosteruhret,
Hartad som med ►Munkeburet
Gik det med din Kiærlighed.
Dette Kloster maa opbygges,
Før din Kirkebygning lykkes;
272Thi som Klosteret i Søen
Løfted sig paa Hovedøen,
►Vist endnu den Dag i Dag
Hjertet er en Hovedsag.
Klarlig det ►og malet staar
Som en Priis for store Kaar,
Malet af med Farver stærke
I din Storstads Vaabenmærke.
See den ►favre ►Lillievaand,
Holdende den ►Piletrilling,
Og en Krands i fine Haand;
Siddende i Dronningstilling,
Mægtig over Løver tvende,
Med en ►Kiæmpe ved sin Fod!
Jomfruen er god at kiende,
Hun udsprang af Kongeblod,
Vist hun heder ►Christiane,
Og de Bibelløver tvende
Under Korsets hvide Fane
Rundt i Verden bære hende,
Sandhed, Kraft og Kiærlighed
Det er hendes trende Pile,
Dødens Konge for dem ned
Faldt til Jord, men ei til Hvile,
377
(PS)
Krandsen, som hun har i Haand
Den skal smykke deres ►Tinde,
273Som ved 👤Jesu Christi Aand
Dødens Konge overvinde,
Den skal være Hendes Pryd,
Naar hun, som sin Herres Brud,
►Ganger ►faver, klar og prud
603
(US)
Ind til evig Bryllupsfryd.
📌Christiania! ifald
Du dit ►Vaaben bære skal,
Bære, som sig bør med Føie
Fæst da paa det fast dit Øie!
Lær paa ►tugtig Jomfruviis
Dybt at føle, sødt at smile,
Lad din Stolthed med sin ►Priis
Falde for de trende Pile!
Da engang dit ►Levnets Minde
Skal Man i dit ►Vaaben finde;
Under ►Dannebraag med Ære
📌Nordens Løver dig skal bære,
For din Piil et Pandser ►gjalde
For din Fod en ►Kiæmpe falde;
►Rosenkrandsen skal sig ►vinde
Vakkert om din ► Skjoldmøtinde.
Ja, see hist i 📌Roskilds ►Vaaben!
Ørnen breder jo ⓘ
sin Vinge,
Vil til høien ►Hald sig svinge,
Tage med fra Bispekaaben
274Korset og de Nøgler smaa,
Som kan Fjeldene ►oplade,
Saa af dem udspringe maa
Rosenelve, Sølverbade.