Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Roskilde-Riim

O Biskop! seer du hist den Aand
Indviklet saa i Mørkets Baand,
At ei engang paa lyse Bue
Sin Skabers Navn den kan udskue?
Og kiender du det andet Billed?
Du kiender det, en Taare trilled,
Der du den Gamle kom ihu,
Som under Altret sover nu.
O, see dog vist med vaagen Aand!
See Lyset i din Faders Haand!
See, hvor dets Straaler dog formaa
At splitte saa de Skyer sorte,
Og det for Dødens aabne Porte,
At Fangen, som i Mørket laae,
Kan see sin Skaber i det Høie,
Kan see Ham i sin Frelsers Øie,
Kan see sin Synd og sin Forsoner,
Kan bryde ud i Jubeltoner,
Kan som en Seirende sig tee,
Naar kastet ud af Kongesale
256Han vandre maa med Spot og Spee,
I Blod til Dødens Skyggedale.
O, naar paa Grændsen du mon skue'
Med draget Sværd og spændte Bue,
Guds Morderengel rædsom staa,
O lad da Haabet ei forgaa!
Nei, haab at udi Fangens Billed
Blev gamle 📌Danmark forestillet!
Ja haab og tal! lad Ordets Lyn,
Adsprede falske Drømmesyn!
Ja haab, at vaagnende forfærdet,
Hun Syn skal faae paa Mordersværdet!
At angrende for Korsets Træ
Hun bøie skal da stolte Knæ,
At det for Gud opladte Øie
Maa see at Dødens Skyggedale,
Ved Glimt af Solen fra det Høie
Er lysere end Kongesale!