Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Roskilde-Riim

Nei, du Bisp med Arv saa skiøn,
Med de stolte sexten Ahner;
Frændekuld af kiække Svaner,
Vakkre 👤Balzar Münters Søn!
Bispekaaben blev udfriet
Af den store Kirkebrand,
Og til Bisp du blevst indviet
Ved Guds gamle Riddersmand;
Vist det gavner ei at dølge,
Brusende er Verdens Bølge,
Lukt er Rosens Kildevæld;
Men see vist paa Bispekaaben,
See i Kors dit Bispevaaben:
Nøgler til Guds Tvillingfjeld!
De til dig med Bispekaaben
Fra de gamle Tider kom,
Daarer spotte Herrens Vaaben,
Som en Rest af Pavedom;
Men du higed jo tilbage
Altid mod de gamle Dage,
Aldrig mellem Oldtidsminder
Et saa dyrebart du finder,
Som det Kors, de Nøgler tvende
253Gud dig naadig gav ihænde.
Tag da Staven i din Haand,
Gak i Korsets Ledebaand
Dristig hen til Herrens Klippe!
Tal kun, lad din Tro ei glippe;
Luk med Ordets Nøgel fiin
Op det gamle Klippeskrin,
Saa det sig da vist skal føie:
At du juble maa: hilsæl!
Gamle, stærke Rosenvæld!
At for Menighedens Øie,
Ved sin Tjener, ved sit Bud,
Æres Herlighedens Gud.
Jublende du skal beskue
Kildespringets klare Bue,
See en yndig Rosenhave
Paa de gamle Rosengrave,
Finde paa den Klippevæg
Sværdet med den hvasse Eg,
Som beskytte kan herneden
Planteskolen for Guds 📌Eden.
Midnat ruger over Jorden,
Rædsomt ruller Herrens Torden,
Storme vildt i Luften suse,
Og Vandbølgerne de bruse;
Ak, men Torden, Vind og Vover
254Mærkes ei, thi Folket sover,
Trolde aande giftig Taage
Paa de lukte Øielaage,
Trolde synge Tryllesange,
Spøge i de mørke Vange;
Folket sover, falske Drømme
Rundt i Taagespeilet svømme,
Listige de aabenbare
Løiet Fryd og løiet Fare.
Vaager een endnu saa silde,
Spøgelser i Trylleham
Vil med Gøglelys og Glam
Ham forfærde og forvilde.
Dog Guds Mand! vær kun ei bange!
Høit imellem Tryllesange
Toner end det sandru Kvad:
“Det var ved Midnatstide
Vor Frelser Han blev født,
Til Trøst al Verden vide,
Som ellers var forødt.
Ja, hør det Bisp! vær barneglad!
Hold over Hjorden Nattevagt,
Vær trøstig! giv paa Himlen Agt!
Du da skal see en Stjerne funkle
Og alle Gøglelys fordunkle,
Da skal i Lysets Klædebon
255En Engel synes for din Aand,
Og brat forstummer Troldes Tunge,
Naar Han sig laver til at sjunge,
Og ingen Trold dig skal forvilde
Fra 📌Davids Stad og Davids Kilde.