↩
Øie! Øie! du saa gierne
Stirrer dristig i det Fjerne,
Stirrer høit fra ►Kirkesvalen,
Søger Bjerget, glemmer Dalen,
Søger Kirken, som du veed,
587
(US)
Ei skal før fra Jorden fare,
End fra Himlen falde ned
Lamperne, som Natten ►klare;
Glemmer i en Verden vid,
Grændserne i Rum og Tid;
Glemmer: Gud kun det ►Uvordne
Nævne kan, som om det var;
Over Vordende og ⓘ
Forne,
Hvad i Kreds du for dig har.
Kom ihu, at nys du saae
►Bispelignelserne staae
Flygtende paa ►Svalerand,
248Truende med ►Kirkeband!
See engang paa dette Billed
Som vil synke ned i Jord!
Kirkeskikkelsen i 📌Nord
Herren her dig ►forestilled.
See engang den 👤Christi Hyrde!
Hvor han under tunge Byrde
Bøier sig saa ►vaandefuld,
Stirrer ned i sorte Muld;
Pletten som han stirrer paa,
Der, ak skulde Kirken staa,
Ak, men Øiet seer kun ►Grus,
358
(PS)
Hvor det søger Herrens Hus.
Ja, o 👤Balle! pinte Vidne!
Dine Haar blev tidlig ►kridne,
Ryggen vel sig maatte bøie,
Synke maatte vel dit Øie;
Thi det veed og føle Faa,
Hvad du bar, og hvad du saae.
►Svovelpile saae du lue
Trindt om Kirkens Spir og Bue,
Som en ►Kiæmpe ►gikst du bold
►Mellem Pile rundt paa Vold,
►Gjordet om med Sandheds Belte,
Værgende med Troens Skjold►,
249Men, ak, 📌Nordens gamle Helte
►Vare i den svundne Old,
►Det var glemt at Troens Skjold
Kan den Ondes Pile slukke►,
Enlig fra den tomme Vold
588
(US)
Maatte du nedgaa og sukke.
Fra den gamle Bispebolig
Hvor saa ►hyrdelig, saa trolig
Du med Bog og Bøger sad,
Hvor du stred og hvor du bad,
Hvor dig Fjendens ►Svovelflammer
Gjæsted i dit Læsekammer,
Ak, derfra du maatte skue
Kirkespir og Kirkebue,
Rammes, tændes, flamme, falde
Under Kvad af Helvedskjalde,
Mon, ►der Kirken sank i Grus,
Lysere fra 📌Studigaarden
Lærdes Udsigt nu er vorden?
Nei de gamle Læsestuer
►Ødtes af de samme Luer
Som fortæred Herrens Hus,
359
(PS)
Øiet fra det sidste Kammer
Seer kun Tidens store Jammer,
Mægter kun at efterspore
250I Ruinerne det Store.
►Mærk det vel, du ►høie Skole!
Det var Klang af Kirkeklokke,
Der om dine ►høie Stole
Samlede de store Flokke,
Smeltet er nu Klokkemalmen,
Og forstummet Indgangspsalmen;
Mener du at alt dit ►Bram,
Din ►Pedel og dit ►Program,
Og din gule Sengeklokke,
Kan forsamle slige Flokke,
Konger, Fyrster, Riddersmænd
Hver en vakker Ungersvend!
Nei, o nei, o ►mærk det dog!
►Der af ►Kirkeglug udslog
Luen stærk og Luen vild,
Da fortæred den i Skolen
Ridderbænk og Kongestolen;
Ja om Kirkens Spir og dit
Messehagel, Rectorkappe,
Samme Luer lige rappe,
Snoede sig lige frit;
589
(US)
Fra den 👤►tredde Kristian
Kappen sig ►med Kirken skrev,
Til en Askedynge blev
Begge i den samme Brand.
251Det var dine tunge Kaar,
👤Balle! Sligt at see og kiende,
Legemlig i Dage tvende,
Aandelig i tyve Aar;
Og i disse hede ►Emmer,
ⓘ
Over femten Bispers Grav,
360
(PS)
Hvad ei ►Saga let forglemmer,
Lagde du ►i Kors din ►Stav,
►Staven som i Hyrdegang,
Du ►for Hjordens Aasyn førte,
►Staven, som du modig svang,
Naar sig Ræv og Ulv kun rørte.